Google Ads

Hvad er Google Ads?

Google Ads er et annonceringsprogram, som står for de betalte resultater, og som indtil 2018 hed Google AdWords. Navneskiftet kom i forlængelse af, at annonceringsmulighederne ikke længere kun omfattede søgeordsannoncer. I dag kan du oprette følgende kampagnetyper:

  • Kampagner på søgenetværket
  • Kampagner på displaynetværket (display-kampagner)
  • Shopping-kampagner
  • Videokampagne
  • App-kampagne

Hvordan bruges Google Ads?

Det er kampagner på søgenetværket, du kender fra resultatsiden, og som minder mest om de organiske resultater. De er markeret med et annoncemærkat, så brugerne kan se, at der er tale om betalte annoncer. Som forbruger har du i nogen grad kontrol over, hvilke annoncer der vises for dig. Google udmeldte nye verificeringstiltag tilbage i 2020, hvor virksomheder også skal kunne verificere deres identitet for at benytte annoncering.

Google Ads er reelt set den eneste markedsføringsplatform, hvor der er mulighed for at måle Return on Investment (ROI) præcist, hvilket gør det langt meget attraktivt at placere sit markedsføringsbudget i Google markedsføring. Virksomheden kan måle præcis, hvad de får ud af investeringen og i øvrigt tilpasse og optimere marketingkampagnerne efter, hvordan der bliver klikket på annoncerne.

google ads

Struktur

Hvis vi tager udgangspunkt i kampagner på søgenetværket, som formentlig er dem, de fleste forbinder med Google Ads, så er de struktureret ud fra forskellige niveauer. De overordnede niveauer kan defineres som 1) konto, 2) kampagne og 3) annoncegruppe. Under hver annoncegruppe kommer der så yderligere undergrene: søgeord og annoncer.

Det er forskelligt fra funktion til funktion, hvorvidt det kan defineres på hvert niveau eller udelukkende på højere niveau. Dette skal du tage i betragtning, når du strukturerer og opsætter dine Google Ads-annoncer. Eksempelvis kan budget kun defineres på kampagneniveau og ikke på annonceniveau. Det skal du tage i betragtning, hvis du har et søgeord, som du på forhånd kan forudse vil blive dyrt og tage meget fra budgettet. I sådan et tilfælde kan det potentielt betale sig at oprette en særskilt kampagne til netop det søgeord, da du så også kan oprette et særskilt budget.

Med Google Ads kan du selv definere følgende funktioner:

Vær altid obs på, hvilket niveau funktionerne defineres på. I så fald funktionen kan defineres på flere niveauer (for eksempel annonceudvidelser), vil det være det “nederste” niveau, der trumfer.

Du kan enten selv udarbejde og håndtere annoncer på Google Ads via ads.google.dk eller benytte et specialiseret bureau til det.

google adwords

Ulemper ved Google Ads

Google Ads-marketing har den ulempe, at du kun er synlig i den periode dine kampagner er aktive, hvorimod søgemaskineoptimering (SEO) har en længere levetid efter kampagnens udløb. SEO-marketing i Google har i det hele taget en langt større naturlig troværdighed, fordi det udelukkende påvirker de organiske søgeresultater, hvor mange forbrugere ofte bevidst fravælger annoncerne, fordi det åbenlyst er markedsføring.

Vores anbefaling

Såfremt du har tiden og ekspertisen til det, så lav dine egne Google Ads-annoncer. Det er et nemt og overskueligt system, når man har arbejdet en del med det. Hvis du aldrig har siddet i programmet før, kræver det lige lidt tid at forstå interface og de forskellige funktioner. Google Ads har dog heldigvis en pædagogisk supportfunktion, hvor du kan læse om alle programmets funktioner og muligheder.

Såfremt du hellere vil bruge tiden på din virksomhed og andre opgaver, så er det bedst at outsource opgaven. Opgaven kan delegeres til både en enkeltperson (Google Ads Individual) eller til et Google Ads-bureau. Fordelen ved at trække på professionelle kompetencer, hvad end det er fra en enkelt person eller et bureau, er de er eksperter på området og ofte har erfaring fra flere forskellige brancher. Google Adseksperter vil også kunne differentiere, være mere objektive og neutrale med hensyn til din annoncering, da de ved mere om Google Best Practices.

Oftest vil en kombination af Google Ads og SEO-markedsføring give en værdifuld effekt, som vil øge synligheden på dine produkter eller produktgrupper, som kun vil påvirke din omsætning i en positiv retning. Det er derfor, at søgemaskinemarketing (SEM) i Google er en så succesfuld metode til markedsføring på internettet.

 

Tilbage til ordbog