Dagsbudget

Hvad er et dagsbudget?

Dagsbudget er det beløb, du ønsker, at Google Ads maks. bruger pr. dag på kliks for den enkelte kampagne.

Når du har sat det daglige budget for dine kampagner, vil Google Ads forsøge at vise dine annoncer i et omfang, som bruger dit dagsbudget. Det daglige budget bruges naturligvis kun, hvis det har været muligt, fordi der har været tilstrækkeligt med søgninger og klik på dine annoncer.

Dine visninger stopper for den gældende dag, når budgettet er opbrugt. Med standard leveringsmetode (standardlevering) fordeles dine visninger jævnt udover døgnet eller de tider, hvor din annonce er sat til aktiv (hvis du bruger annonceplanlægning). Ved manuel budgivning har du også mulighed for at vælge leveringsmetoden (accelereret levering), så dine annoncer vises hver gang det er muligt, indtil dit daglige budget er brugt. Dine annoncer vises, så først igen dagen efter.

For at udnytte klikmulighederne på dage med meget trafik og udnytte budgettet fra dage med lav trafik, gør Google Ads det muligt at udnyttes dit daglige budget, som et gennemsnit. På en given dag kan du fx modtage op til 20 % mere i udgifter end dit daglige budget, og på andre dage ligger grænsen på et lavere beløb for at udligne det. Dette kaldes overlevering. Inden for en 30 dages periode vil Google Ads altid overholde dit daglige budget som gennemsnit. Fx et dagligt budget på 100 kr. vil maks. give et forbrug på 3.000 kr. på en 30 dages periode.

Eksempler på brug af dagsbudget

Lad os set på et par eksempler

Dagsbudget – Eksempel 1

Du har angivet et dagsbudget på 100 kr. på din Google Ads kampagne.
Du har en gennemsnitlig klikpris på 2 kr., og du får 30 klik pr. dag.
Google Ads vil derfor kun trække 60 kr.

Dagsbudget – Eksempel 2

Du har angivet et dagsbudget på 100 kr. på din Google Ads-kampagne.
Du har en gennemsnitlig klikpris på 2 kr., men der er rigtig meget trafik på dine søgeord.
Kl. 16 har du allerede fået 50 klik
Google Ads vil derfor kun trække 100 kr. og stoppe visninger for din kampagne.
Kl. 00.01 dagen efter vil din kampagne blive sat online igen.

Dagsbudget – Eksempel 3

Du har angivet et dagsbudget på 100 kr. på din Google Ads kampagne.
Du har en gennemsnitlig klikpris på 2 kr., men der er rigtig meget trafik på dine søgeord.
I dag har du modtaget 55 klik, og Google Ads trækker så 110 kr.

Såfremt du ikke ændrer dit dagsbudget i løbet af måneden, så vil Google Ads regulere dine visninger og kliks, således at du ved månedens udgang er blevet trukket maks. 100 kr. pr. dag.
Dette tilfælde bliver også kaldt for “overdelivery” og betyder overlevering. Med andre ord, så vil du aldrig i løbet af 30 dage blive trukket mere end det beløb, du angiver på dit budget pr. dag

Anbefalinger til dagsbudget

Der skal altid være sammenhæng mellem størrelsen af din kampagner og dine budgetter. Vi ser ofte konti med begrænsede budgetter, hvilket ikke giver alle søgeord en fair chance for at præstere samtidigt med at mindre relevante søgeord kan tage trafik fra dine bedste søgeord. Prioriter altid dine søgeord og match dem med dit budget så du lige bruger i underkanten af det pr. dag.

Sæt dit daglige budget højere end dit mulige forbrug så du sikrer 100% visningsandel (IS eller Impression share). Dette kan ses ved at tilføje kolonnen “Eksp. andel på søgenetværket” (hvis det er søgekampagner) og “Eksp. andel på displaynetværket” (hvis det er displaykampagner).

Du synes måske ikke, du har råd til dette, eller du har svært ved at finde ud af, hvor højt et budget, der er nødvendigt. Du er nødt til at eksperimentere for at finde budgettet. For at budgettet ikke løber løbsk på denne måde, er du nødt til at have meget specifikke søgeord, hvilket også giver høj CTR og kvalitet. Bruger du konverteringssporing, så er det disse data, du skal gå efter.

Tilbage til ordbog