10 måder til generering af leads med Google Ads
Du kan ved at udnytte annonceudvidelser og optimerede annoncebudskaber opnå flere leads med Google Ads,
Google Ads er en PPC-kanal (Pay per click), som mange virksomheder anvender. Med Google Ads kan man få vist sine annoncer, når brugeren foretager en søgning på søgemaskinen. For virksomheder, som handler med andre virksomheder (B2B), kan Google Ads bidrage med højere leadgenerering (kundeemner).
Man kan implementere flere taktikker og tilføjelser på Google Ads, som gør, at man kan øge sandsynligheden højere CTR (klikraten). Når flere brugere klikker på annoncerne, øger det også sandsynligheden for, at man kan generere flere konverteringer (leads). I denne artikel vil specialisternes erfaringer med leadgenerering gennem søgeannoncer (Search Ads) blive belyst, og der vil være eksempler på, hvordan 10 annoncører på Google Ads har anvendt annonce-aktiver (tidligere annonceudvidelser), som har vækstet deres konverteringer.
Google Ads er et godt og værdifuldt værktøj for B2B-virksomheder, og derfor anvender majoriteten af disse virksomheder Google Ads. Nogle virksomheder kan være begrænset på budget, men hvis de har marketingkroner til annoncer, så er det en klar anbefaling, at man investerer i Google Ads, da man kan nå ud til sin kunde, når denne er aktivt søgende. Søgeannoncers visninger genereres af en forespørgsel, hvorfor der er tale om pull-marketing. Det vil sige, at behovet er tilstede, hvorfor man ved at udvælge de rette søgeord, budskaber, CTA’er etc. kan få kvalitetsklik til hjemmesiden, som kan give et potentielt lead. Dermed kan virksomheden hverve sig varme leads.
Inden artiklen fordyber sig med best practice i anvendelsen af annonce-aktiver, ses der nærmere på elementerne i søgeannoncers opbygning. Når en annonce skal oprettes, er det vigtigt, at man har foretaget en søgeordsanalyse, så man udvælger det søgeord, som annoncen skal vises på. Herefter udfylder man destinationen (landingssiden), overskrifter og beskrivelser. Man har også mulighed for at angive stien, men det er vigtigt at det har relevans for brugeren. Forestiller man sig, at man sælger maskiner til træbearbejdning kan stien lægges som https://dinhjemmeside/maskiner/træ. Det giver brugeren en indikation af, hvad denne kan forvente at se, når der klikkes på annoncen. Denne del er dog ikke et krav.
Søgeannoncen er en responsiv annonce, hvilket betyder, at Google sammensætter 2-3 overskrifter med 1-2 beskrivelser. Det er vigtigt, at søgeordet indgår i overskrifter og beskrivelser, således at du kan opnå en højere annoncescore. Annoncescoren angives fra dårlig til fremragende, hvor man i takt med, at man udfylder felterne for annoncen, kan se scoren. Det er muligt at give Google 15 overskrifter og 4 beskrivelser. Overskrifterne er begrænset til 30 tegn, og beskrivelserne er begrænset til 90 tegn. For at opnå en fremragende score er det vigtigt, at teksterne er unikke. Oftest skal der være -11-12 overskrifter og mindst 2 beskrivelser til, at scoren bliver fremragende. Det giver algoritmen forudsætning for at teste budskaberne, når de kombineres ved en visning over for brugeren.
Eksempler på hvordan du kan generere flere leads med Google Ads
Annonce-aktiver gør, at annoncerne kan fylde mere på Googles resultatside. Ved at implementere alle relevante annonce-aktiver for virksomheden, kan man øge sandsynligheden for at opnå højere CTR og derigennem få flere kundeemner, når de udfylder en kontaktformular på landingssiden. Herunder er en liste over 10 best practice-eksempler på søgeannoncer.
1. Inkludering af undersidelinks – Dette aktiv giver annoncøren mulighed for, at der i samme annonce kan linkes op til fire forskellige undersider af gangen, men man kan tilføje op til 20. Man kan give disse undersider titler og beskrivelser. Forestiller man sig, at brugeren søger efter arbejdstøj på Google, kan en annonce målrettet søgeordet have budskaber om arbejdstøj samt linke til underkategorier – fx arbejdsjakker, arbejdssko, arbejdsbukser og arbejdsskjorter.
2. Inkludering af CTA’er – CTA’er (Call to actions) er handlingsfremmende budskaber, som skal få brugeren til at klikke på annoncen. Hvis man har en webshop, kan det være fri fragt, hurtig levering eller en rabat. Har man et system til virksomheder, kan man have CTA’er som gratis prøveperiode, x-antal virksomheder bruger vores system, vi yder døgnsupport etc. De skal være kortfattede og relevante for brugeren, så denne klikker på annoncen.
3. Optimering af landingssideoplevelsen – Hvis man tilbyder en lang række produkter til virksomheder, kan man være tilbøjelig til at vise en kategoriside, da man ønsker at vise alt, hvad man har. Det kan i nogle tilfælde give god mening, men man kan opleve højere engagement fra brugerne, når landingssiden er optimeret til målgruppen. Hvis man tilbyder CNC maskiner til træindustrien, CNC maskiner til metalindustrien eller CNC maskiner til en tredje industri, kan det give en bedre landingssideoplevelse, når sidens indhold er optimeret til den konkrete industri, da denne vil være personaliseret. Endvidere er det også vigtigt, at siden ikke er “tung”, således at hastigheden ikke påvirkes. Opret derfor en side som er skræddersyet til den enkelte målgruppe, så man kan opnå et bedre resultat.
4. Indkluder differentiering – Undersøg hvad konkurrenterne på markedet tilbyder, så man selv kan finde punkter, der differentierer dit produkt fra konkurrenternes. Det er vigtigt, at man inkluderer USP’er (Unique Selling Points), som er differentierede parametre. Når kunden kan se, at denne kan få mere eller bedre hos dig, kan denne være tilbøjelig til at klikke på din annonce frem for konkurrentens.
5. Indkluder social proof – Når man inkluderer budskaber, som fremlægger social proof, kan man øge pålideligheden til virksomheden. Alt afhængigt af det man tilbyder, kan man have beviser formidlet i annonceteksterne. Hvis man kan formidle antallet af kunder, som allerede har købt/bruger produkterne, kan det være et socialt bevis, der øger troværdigheden. Det er også med til at validere den markedsandel, man har, hvis man har brugt budskaber som “førende virksomhed”.
6. Inkluder gratis prøver/prøveversioner – Hvis man tilbyder et produkt, hvor det er muligt, at kunden kan have produktet i en prøveperiode, kan det være med til at øge antallet af leads. Har man et program, en software eller et online værktøj, kan man tilbyde en prøveversion. Det kan inkluderes i overskrifter, beskrivelser, info-aktiver og undersidelinks (hvis der er en landinsside). Dermed giver man kunden en smagsprøve, og hvis denne er tilfreds, kan denne fortsætte med at bruge produktet.
7. Indkluder pris-aktiver – Disse er udvidelser, der gør, at man kan vise priser, inden brugeren klikker på annoncen. Tilbyder man en gratis version af et online værktøj, kan man angive prisen som 0 kr. Kunden kan klikke på mere for at se priseksempler på andre planer/produkter, som man tilbyder.
8. Indkluder telefonnummer – Med denne udvidelse til annoncen, kan brugeren klikke på telefonnummeret og komme i kontakt med virksomheden. Når dette annonce-aktiv er tilgængeligt, er det vigtigt, at man har personer, som kan hjælpe brugeren, hvis denne har spørgsmål. Det kan være det første touch point, så der kan skabes en relation, hvor brugeren herefter kan blive en kunde i forretningen. Annonce-aktivet er også med til at signalere, at man har et tilgængeligt team, som hurtigt kan hjælpe. Dermed kan det bidrage til en højere CTR.
9. Inkluder info-aktiver – Infoudvidelser giver virksomheden mulighed for at fremhæve differentieringspunkter, som kan øge CTR. Info-teksterne kan fremhæve USP’er og andre budskaber, der skal overbevise brugeren om, at denne skal handle hos dig. Forestiller man sig, at man sælger kontorartikler og inventar, kan man fremhæve, at man har “gratis forsendelse”, “prismatch”, “hurtig levering” etc.
10. inkluder promovering – Har man et særligt tilbud, hvor man giver x-antal kroner eller procenter i rabat, kan man fremhæve det med en promoveringsudvidelse. Man kan vælge, at brugeren skal lande på en bestemt kampagneside, hvis det er et bestemt produkt. Rabatter er en god indgangsvinkel til, at man kan øge CTR.
Det er vigtigt at bemærke, at flere af ovenstående eksempler kan kombineres i en søgeannonce, hvorfor man bør udfylde alle relevante annonce-aktiver, således at Googles algoritme har aktiver, som kan vises for brugere. Det bidrager til mere blikfang, man kan fylde mere på resultatsiden, og CTR kan stige, så det giver flere leads. Med disse elementer implementeret i annoncerne kan man opnå en højere kvalitetsscore (Quality Score), som Google kan belønne med bedre placeringer og billigere klik, når man sikrer sig, at annoncerelevansen, landingssideoplevelsen og den forventede CTR er over middel.
Foruden ovennævnte kan blikfang også opnås ved, at man inkluderer billed-aktiver til søgeannoncerne. Ovenstående har primært fokuseret på tekstindhold, men man kan også øge CTR ved at uploade billeder. Det kan være billeder af den konkrete maskine, man tilbyder, hvis en bruger eksempelvis søger efter titlen på en maskine – fx Martin T-29 fræser.
Google har i forbindelse med kravet om verificering af Google Ads-konti, som skal sikre gennemsigtighed, også implementeret to nye aktiver – virksomhedsnavn og virksomhedslogo.
Hvis man vil vide mere om annonceudvidelser på Google Ads, kan man læse mere her – Bliv klogere på annonceudvidelser.