Rankingfaktor

Hvad er en rankingfaktor?

Googles krav for SEO ændrer sig konstant, hvorfor det kan være svært at følge med og optimere ens hjemmeside til den seneste udvikling. Dog er det alt afgørende at være vidende om kravene, da gode optimerede steder generelt får mere trafik over tid. I SEO-sprog kalder vi kravene for rankingfaktorer. Det er nemlig disse rankingfaktorer, Googles søgerobotter anvender til at vurdere, hvilke hjemmesider der skal ligge øverst i en søgning. Da trafik til ens hjemmeside er alt afgørende for en succesfuld forretning, er det vigtigt at have styr på, hvilke faktorer Google ranker ud fra, så man ved, hvor man skal optimere sit website for at ranke højere i søgeresultaterne.

Hvad betyder “ranking” i SEO?

SEO er en forkortelse for søgemaskineoptimering, hvilket helt enkelt betyder, at websider optimeres til at opnå bedre placeringer på søgemaskinerne. I SEO refererer rankings til din hjemmesides placering på resultatsiderne. Det er at foretrække at ranke i top-tre, da de fleste af klikkene på en søgeresultatside går til disse positioner. Selvom man ikke ranker i toppen af resultatsiden, så er det stadigvæk nyttigt at ligge inden for de 10 første resultater, da ca. 95 % af brugerne aldrig trykker videre til side 2.

Googles rankingfaktorer

Søgeoptimering er et dynamisk område, som konstant udvikler sig. Derfor er det vigtigt at være indforstået med Googles ranking faktorer og følge udviklingen, da de dikterer, hvor i Googles søgeresultater din hjemmeside skal ranke. Der findes mange faktorer, som udgør Google rankingfaktorer. Her har vi taget udgangspunkt i de mest prominente faktorer.

E-A-T

Google har bekræftet, at E-A-T er en del af søgemaskinens algoritme, som bruges til at vurdere et websitet som en helhed. E-A-T står for Expertise, Authoritativeness, Trust. Eller på dansk: Ekspertise, Autoritet og Troværdighed. Uheldigvis er E-A-T ikke en tjekliste, som du kan krydse af. Det er kontinuerligt arbejde, som ingen ende har. E-A-T er forskellig fra branche til branche, dog er der flere faktorer, som er af væsentlig betydning for dit websites ranking, uanset branche:

  1. Vis handelsbetingelser og privatpolitikker
  2. Udvid profilside med virksomhedens værdier, historie og relevant presseomtale
  3. Del ud af udmærkelser, certificeringer og awards

Derudover findes der også en række eksterne og visionære muligheder for at optimere E-A-T. Nedenfor går vi igennem de mest relevante og digitale rankingfaktorer, som Google i højere grad bruger til at vurdere dit website.

Loadinghastighed

I flere er er loadinghastighed blevet nævnt som én af de mest prominente SEO-rankingfaktorer. Dette stammer fra Googles forudsætning om at tilbyde en god brugeroplevelse, når den besøgende bruger søgemaskinen. Hurtig loadinghastighed er ikke kun gældende for desktop, men i 2018 annoncerede Google en opdatering af søgemaskinealgoritmen, der havde fokus på loadinghastigheden af mobilvisning. Formår dit websted ikke at indlæses hurtigt på mobile enheder, vil siden blive straffet af Google.

Dynamisk content

Google elsker “frisk” information, da det bidrager til en bedre og mere relevant brugeroplevelse. Frisk indhold er ikke ensbetydende, at der regelmæssigt skal produceres nyt indhold. Det kan også indebære at fornye eksisterende indhold på websitet, så det beholder relevansen. Grammatiske rettelser er dog ikke nok. Det kræver større optimeringer i form af længere og mere udførlige tekster samt visuelle komponenter, før Google anerkender og belønner websitet med bedre ranking.

Et websites indhold har været en primær rankingfaktor i længere tid. Tidligere handlede det om “keyword density”, hvor det valgte søgeord var i fokus hele vejen gennem indholdet. I løbet af de seneste år har Google skiftet måden, hvorpå den fortolker relevansen af indholdet på websitet. I dag prioriterer Google indhold, som er baseret på mere natursproglige teknikker, der i højere grad fokuserer på at beskrive det valgt emne ved at bruge andre ord, end kun det søgeord, man stræber efter at ranke på.

Derudover har indhold baseret på de mest konkurrenceprægede søgeord en tendens til at indeholde længere tekster, end tidligere, da det bidrager til en bedre ranking.

Mobilvenlighed

I forlængelse af loadinghastighed, så er mobilvenligheden af websitet gået hen og blevet en anden vigtig SEO-rankeringsfaktor hos Google. Dette stammer fra brugernes tendens til at anvende mobile enheder frem for desktops, når de skal have adgang til internettet. For at opnå et mobilvenlig website kræver det er responsivt design. Et responsivt design tillader hjemmesiden at tilpasse sig automatisk til forskellige skærmstørrelser. Det vil sige, at uanset skræmstørrelsen, så muliggør responsiviteten at beholde et flot design, optimal brugervenlighed og navigation.

Google mobile-first indeks er i dag en realitet. Det betyder, at Google baserer et websites rankering ud fra dets mobilvenlighed først. Læs mere her.

On-page optimering

Google anerkender hjemmesider, som løbende optimerer og opretholder et struktureret indhold, der er let overskueligt at navigere rundt i. Derfor er det altid en god idé at få styr på aspekterne, som Google anvender til at bestemme hjemmesidens placering i søgeresultaterne.

Et af de vigtigste aspekter er, hvordan og hvor ofte dine søgeord er placeret i dit content. Som udgangspunkt bør dine søgeord altid anvendes i titler og metabeskrivelser, da disse tekster er det første, brugeren ser i søgeresultaterne. Konsekventligt er det her også det første, Google ser for at bestemme websitets relevans for den pågældende søgning.

Din titel bør indeholde mellem 41-59 karakterer og metabeskrivelsen mellem 141-159 karakterer. Teksterne har til formål at overbevise brugeren om, at din hjemmeside har det, han eller hun søger.

Når du anvender billeder i dit content, bør du altid tilføje dine søgeord i alt-tag til billedet for at vise, hvordan billedet er relevant for hovedindholdet. Google tilbyder nemlig også billedsøgning, hvorfor alt-tag er en måde for brugere at finde dit indhold.

En anden vigtig faktor er den interne linkstruktur. En solid linkstruktur gør det nemmere at navigere rundt på websitet, hvilket er med til at give den besøgende en god oplevelse.

Læs mere om on-site SEO 

Brugeroplevelse (user experience)

Vi kender det selv. Førstegangsindtrykket har en betydelig rolle, når det kommer til at danne en mening om noget. Det samme gør sig gældende med hjemmesider. Din mening er ofte dannet inden for få sekunder, hvorfor det handler om at præsentere en hjemmeside, der udviser troværdighed og professionalisme.

Førstehåndsindtrykket er baseret på brugeroplevelsen, eller UX (user experience), som måles ud fra forskellige parametre. Når din hjemmeside har en god UX, vil dette anerkendes gennem en faldende afvisningsprocent (bounce rate). Det vil sige, at de besøgende bliver på i længere tid på din hjemmeside, når de besøger den. Oplever du en høj afvisningsrate tyder det på, at dit content ikke lever op til, hvad brugerne søger. Dette kan få Google til at trække points fra, da det er med til at forringe brugeroplevelsen af søgemaskinen.

Du kan øge brugeroplevelsen på dit website ved at fokusere på konverteringsoptimering og have en gennemskuelig menustruktur samt tydelige call-to-actions (CTA). Derudover kræver det selvfølgelig, at dit indhold er interessant og skaber merværdi for dine besøgende.

Links /backlinks

Links er en væsentlig rankeringsfaktor. I SEO-regime regner vi med to typer af links: indgående og udgående.

Indgående links opfattes som direkte anbefalinger af dit website, da de er med til at vurdere autoriteten og relevansens af indholdet på siden. Indgående links består af enten editorial- eller non-editorial links.

Det virker måske modsigende at linke ud til andre websites, og mange forbinder det med at skade ens egen websitets placering i Googles søgeresultater. Dog findes der faktisk mange fordele ved at linke ud, som kommer dit website til gode. Når du linker til en anden hjemmeside, har dine brugere mulighed for at læse mere om emnet, hvilket bidrager til en bedre brugeroplevelse. Derudover medvirker dine udgående links også til at hjælpe Google med at vurdere, hvad din hjemmeside handler om. Et udgående link øger også chancerne for at modtage et link retur.

Kontinuerlig arbejde

Udover ovenstående rankingfaktorer, findes der mange andre, som bidrager til et websites ranking i Googles søgeresultater. Google stræber altid efter at gøre brugeroplevelsen så effektiv og positiv som muligt for dets brugere. Derfor optimerer den jævnligt rankingfaktorerne med henblik på at få alle websites til at øge relevansen samt kvaliteten og dermed løfte den generelle brugeroplevelse af Google.

 

Tilbage til ordbog