Konverteringsværdi

Sådan forstår man konverteringsværdi

Konverteringsværdi er den værdi, som din ønskede konverteringshandling på din hjemmeside i gennemsnit er værd. Typisk vil din konvertering være et køb på din webshop og i dette tilfælde burde du kende din gennemsnitlige ordreværdi. Det kan straks være sværere at værdisætte konverteringer så som nyhedsbrevstilmelding, et nyt lead, et download eller visning af en bestemt side med et bestemt indhold på, da mange af disse konverteringer ikke nødvendigvis vil aflede et salg.

Værdi pr. klik

Når du opsætter konverteringssporing, kan du oplyse din konverteringsværdi og få den med i dine statistikker. Når du kender din konverteringsværdi og din konverteringsrate, kan du også beregne din max. CPC – både for at breake even og med din ønskede avance. Breake even CPC udregnes som følgende: konverteringsværdi x konverteringsfrekvens. Lad os tage et eksempel:

En annoncør ved, at et køb er 500 kr. værd og konverteringsraten er 1%. Et klik må derfor maks. koste: 500 kr. x 0,01 = 5 kr.

Fordele ved konverteringsværdi

  • Hjælp til sporing og optimering af investeringsafkastet (ROI, return on investment) for dine kampagner
  • Større indsigt og måling af den samlede konverteringsværdi, som skabes af konverteringerne i dine kampagner. Man kan benytte data til at identificere søgeord, annoncegrupper samt kampagner, som enten har et lavt eller højt investeringsafkast. Du kan manuelt ændre bud, budgetter og målretning
  • Mere intelligent budgivning. Har du tilknyttet konverteringsværdier, kan du bruge den fleksible budstrategi mål-ROAS (Return on Advertising Spend). Med fleksible budstrategier afgives der bud automatisk for at optimere efter dine effektivitetsmål på tværs af specifikke kampagner, annoncegrupper samt søgeord. Anvendes der et mål-ROAS, angiver Google Ads et maksimum for pris pr. klik (maks. CPC-bud) for at maksimere din konverteringsværdi og samtidig forsøge at opnå et gennemsnitligt afkast af annonceudgifterne, som svarer til dit mål

Om konverteringer med samme værdi

  • For nogle konverteringer giver det bedst mening at bruge samme værdi. Hvis du f.eks. sporer flere forskellige konverteringshandlinger, kan du registrere separate værdier for fx telefonopkald og tilmeldinger. På den måde kan du foretage nyttige sammenligninger mellem to forskellige konverteringshandlinger. Fx hvis din værdi for opkald er 5 kr. og for tilmeldinger er den 20 kr. Hvilket betyder at dine tilmeldinger har fire gange større værdi for dig end opkald

Om transaktionsspecifikke konverteringsværdier

  • Er en værdi, som kan være forskellig for, hver gang den samme type konvertering foretages.
  • Det kan være nyttigt at benytte transaktionsspecifikke konverteringsværdier til din virksomhed, hvis alle dine salg har forskellig konverteringsværdi, og du gerne vil:
    • Spore og optimere investeringsafkastet for dine kampagner
    • Benytte Smart Bidding-strategier
Tilbage til ordbog