Annonceringspolitikker
Hvad indeholder Googles annonceringspolitikker?
Googles annoncerings-politikker og retningslinjer omhandler primært annonceringen, hvilket vi også vil holde fokus på her – vedrørende. dine annoncer, dine søgeord og dit website.
Annoncerings-politikkerne er udarbejdet for at give de brugere, der ser dine annoncer, en god oplevelse, men også for at hjælpe dig som annoncør til at få succes med din annoncering og sikre, at annoncerne overholder de til en hver tid gældende lov i de lande, hvor de vises.
Alle annoncer skal automatisk igennem en godkendelsesproces, der sikrer, at annoncerne er sikre og passende i forhold til brugerne. Hver gang du opretter en ny annonce eller foretager justeringer af en eksisterende annonce, bliver den automatisk gennemgået for at se om den er i overensstemmelse med Googles retningslinjerne.
Bliver en annonce fanget af Google Ads-systemet, fordi Google vurderer at den overtræder en eller flere politikker, vil den blive markeret som Afvist eller Suspenderet, og den vil ikke blive vist. Du kan enten ændre annoncen eller ringe til Googles support for at få en manuel gennemgang. Her ses et overblik over hovedområderne inden for Googles retningslinjer:
- Brugeroplevelse
Annoncering skal give brugerne en positiv oplevelse. - Sikkerhed
Annoncering bør være sikker for alle brugere. - Korrekte annoncer
Annoncering skal være nøjagtig og sandfærdig. - Gennemskuelighed og fortrolighed
Annoncering må ikke krænke brugernes tillid eller fortrolige oplysninger - Jura
Annoncering skal overholde love og bestemmelser. - Googles varemærke
Annoncering skal være kompatibel med Googles varemærkestrategi.
Afviste annoncer
Annoncer som ikke opfylder de krav der stilles gennem politikken kan blive begrænsede eller afviste. Man har mulighed for at appellere Googles gennemgang af annoncen, eller foretage ændringer i annoncen, så den ikke længere afvises. Endvidere har nogle lande bestemte politikker for markedsføring, hvorfor man kan være underlagt særlige regler jf. loven.
Læs mere om Googles politikker her.
Tilbage til ordbog