SEO vs. Google Ads
Hvad er vigtigst SEO eller Google Ads?
To vigtige discipliner inden for digital markedsføring er SEO og Google Ads. Men hvilke er egentlig den vigtigste? Og hvilke fordele er der ved det?
Fordele ved Google Ads
- Minimale krav til ændringer: De fleste hjemmesider vil ikke være nødt til at ændre design eller layout for at bruge Google Ads. SEO kræver ofte design-, struktur- og indholdsmæssige ændringer af webstedet, og disse ændringer kan være betydelige
- Trafik med det samme: Google Ads virker få minutter efter, at du har sat det i gang; mens SEO tager tid at opbygge, samt før man mærker en trafikmæssig effekt, og der er ingen garanti for, at man kommer frem
- Performance baseret betaling: Du betaler kun, når du modtager trafik. SEO kræver derimod en stor betaling upfront uden nogen garanti for kampagneeffektivitet. SEO er mere ugennemsigtigt
- Præcis søgeordsmålretning: Du vælger dine søgeord. Dette giver dig mulighed for at køre meget stramt fokuserede kampagner. Med SEO kan siderne vises under en bred vifte af søgeord uden styring, hvilket kan gøre det vanskeligt at måle
- Præcis sporing og justering: Du får øjeblikkelige, præcise statistikker i Google Ads, og du kan justere dine kampagner i realtid. SEO kampagner kan justeres, men det er tidskrævende, og der går let flere måneder før man kan se resultatet
- Landingsside-kontrol: Du bestemmer, hvilken side dine besøgende lander på, hvilket er svære med SEO.
- Regionskontrol: Du styrer de regioner og lande, hvor folk skal se dine annoncer. Med SEO, har du ingen kontrol over regioner eller lande, men du kan målrette SEO mod sprog og sprogvariationer i enkelte lande
- Køb den ønskede position: Ønsker du at rangere som nummer ét? Du kan stort set købe den ønskede position med Google Ads. Du skal dog også have kvalitetsresultatet i orden. Med SEO kan du arbejde dig frem mod en ønsket position, men du har ingen kontrol
- Budget- og tidskontrol : Du kan angive, hvor meget du vil betale for en given periode, og du kan stoppe og genstarte kampagner, når det passer dig. SEO aktiviteter er svære at starte og stoppe, og du har ingen mulighed for at fjerne din tilstedeværelse. Du kan styre, hvornår dine annoncer ses. SEO giver ikke samme mulighed
Fordele ved SEO
Der er to argumenter, der kan tale mod alle fordelene ved Google Ads:
- Pris pr. klik: SEO koster ikke penge pr. klik, men typisk et fast beløb pr. måned.
- Tillid: Der er generelt mere tillid til de organiske søgeresultater end annoncerne – ikke mindst på B2B markedet, så hvis man, vurderer at dette kunne betyde noget for dine potentielle kunder, så bør du tage det til efterretning
Fordi begge former for online marketing har fordele, vælger mange, at lave et miks, hvilket kan være ret effektivt.
Tilbage til ordbog