Responsive annoncer

Hvad er responsive søge-og displayannoncer?

Responsive annoncer er et annonceformat i Google Ads. Der findes både responsive søgeannoncer og responsive displayannoncer.

Responsive søgeannoncer

En responsiv søgeannonce er en annonce, der kan tilpasses, så dine potentielle kunder kan få vist mere tekst og mere relevante budskaber. Når du opretter din responsive søgeannonce skal du tilføje flere forskellige overskrifter og beskrivelser, som Google roterer for at teste, hvilke kombinationer der er mest effektive. Du skal tilføje minimum tre overskrifter og maksimum 15. Af beskrivelser skal du mindst tilføje to og maksimum fire. Vi anbefaler, at du tilføjer så mange overskrifter og beskrivelser som muligt, og det er vigtigt, at de er unikke.

Dine overskrifter og beskrivelser kan forekomme i vilkårlig rækkefølge, medmindre du fastsætter dem til en bestemt position, så de skal både kunne fungere hver for sig og sammen på kryds og tværs. Hvis du vælger at fastsætte nogle overskrifter/beskrivelser frem for, at Google kan optimere annoncen, vil annoncens kvalitetsresultat ikke opnå karakteren “fremragende”. 

Det er som nævnt vigtigt, at overskrifterne er unikke, da Google vilkårligt sammensætter de overskrifter, du stiller til rådighed. Hvis du har overskrifterne med budskaber som “Kontakt os her” og “Kontakt (virksomhedsnavn)”, kan man komme ud for at Google kombinerer disse sammen, hvorfor man har “spildt” en mulighed for vise et andet budskab, og det ser ikke godt ud, når der står kontakt og kontakt lige efter hinanden. 

Styrk de responsive annoncer yderligere med annonceudvidelser.

Responsive displayannoncer

Responsive displayannoncer fungerer på samme måde som responsive søgeannoncer, med den ene undtagelse at du i displayannoncerne også skal tilføje billeder og logoer. I en responsiv displayannonce kan du tilføje 1 til fem overskrifter på 30 tegn, én lang overskrift, en til fem beskrivelser på 90 tegn, virksomhedsnavn, webadresse, og op til 15 markedsføringsbilleder i liggende eller kvadratisk form samt op til fem logoer.

Der er størrelseskrav til de billeder, man vil anvende til displayannoncering på Google, da Google skal kunne tilpasse billederne i forhold til de enheder og placeringer, som annoncerne skal vises på. Endvidere vil Google afvise billeder, hvor der fremgår tekst på billedet. 

Læs mere om formaterne og kravene til displayannoncer her

Tilbage til ordbog