Ping

Hvad bruger man ping til?

Ping er et værktøj til at måle svar tider på nettet, hvor man populært sagt “pinger” en IP adresse og får at vide, hvor lang tid det tager at sende en pakke tur-retur. For eksempel kunne man pinge google.dk:

C:\>ping google.dk

Pinger google.dk [74.125.79.104] med 32 byte data:
Svar fra 74.125.79.104: byte=32 tid=49ms TTL=50
Svar fra 74.125.79.104: byte=32 tid=50ms TTL=50
Svar fra 74.125.79.104: byte=32 tid=49ms TTL=50
Svar fra 74.125.79.104: byte=32 tid=50ms TTL=50

Ping-statistikker for 74.125.79.104:

Pakker: Sendt = 4, modtaget = 4, tabt = 0 (0% tab),

Beregnet tid for rundtur i millisekunder:

Minimum = 49ms, Maksimum = 50ms, Gennemsnitlig = 49ms

Her ser vi tydelig at svar tiden er utrolig lav, hvilket formentlig har mest at gøre med at angivne server ikke ligger langt væk. Hvis man for eksempel pinger en amerikansk hjemmeside i stedet…:

C:\>ping fbi.gov

Pinger fbi.gov [209.251.178.99] med 32 byte data:
Svar fra 209.251.178.99: byte=32 tid=129ms TTL=237
Svar fra 209.251.178.99: byte=32 tid=129ms TTL=237
Svar fra 209.251.178.99: byte=32 tid=129ms TTL=237
Svar fra 209.251.178.99: byte=32 tid=129ms TTL=237

Ping-statistikker for 209.251.178.99:

Pakker: Sendt = 4, modtaget = 4, tabt = 0 (0% tab),

Beregnet tid for rundtur i millisekunder:

Minimum = 129ms, Maksimum = 129ms, Gennemsnitlig = 129ms

…ses det tydelig at der er forskel på svar tiden. Dette er højst sandsynligt på grund af forskellen i afstanden, men det kan også være andre faktorer der spiller ind.

Umiddelbart kan det dog være svært at gennemskue hvorfor disse svar tider er vigtige, og ofte er det heller ikke tilfældet.

Der er dog situationer hvor det kan gøre en betragtelig forskel, for eksempel hvis man spiller action prægede online spil. Der kan for eksempel være en situation hvor man tror at man har skudt en modstander, men han i virkeligheden skød først. Signalet nåede bare ikke frem hurtigt nok.

I forhold til SEO optimering kan ping tider også have en indvirkning, da Google og andre søgemaskiner også tager svar tider i betragtning. Det vil normal ikke have en stort effekt på ens page rank, men i ekstreme tilfælde kan man opleve at Google ganske enkelt giver op fordi det tager for lang tid at opnå forbindelse. Hvis dette er tilfældet, er ens problemer dog større end bare søgemaskinerne, for brugerne synes altså heller ikke om at vente.

Mange vil nu spørge, hvor grænsen går. 50ms? 100ms? eller hvad? Og svaret her er, at der ikke er noget svar, netop af den grund at afstanden har en virkning. Hvis vi for eksempel vil pinge den anden side af jorden, kan det ikke gøre med en højere hastighed end lysets, og således kan det ikke gøres hurtigere en ca. 130ms, med mindre at man graver et kabel igennem jorden, hvilket vil være upraktisk for at sige det mild. Ydermere vil man oftest opleve at signalet tager en rute gennem en eller flere satellitter, hvilket er med til at øge afstanden og dermed svartiden markant. Til sidst er der også en lang række router, switches, servere og så videre, som pakken skal passere igennem, hvilket igen er med til at øge svar tiden.

Begrænset båndbredte

Hvis man opererer med en meget begrænset båndbredte, kan dette også have en indvirkning.

Dette giver ikke megen mening, da båndbredte beskriver, hvor meget man kan sende ad gangen, og ikke hvor lang tid det tager om at nå frem. Men det er jo klart, at hvis der er trafikprop, så tager det længere tid at nå frem, og dette kan meget vel ske på det elektroniske motorvejsnet.

Således er anbefalingen denne: Hvis man oplever lange svar tider at sørge for at ens internetforbindelse og computer eller server er i stand til at håndtere den mængde data der opererer med. Dette kan være årsag til en bedre page rank og endnu vigtigere, en bedre bruger oplevelse.

Tilbage til ordbog