Kundeemner

Hvad betyder kundemener?

Når en ny kampagne oprettes, kan man vælge et mål med kampagnen. Hvis målet med annonceringen er at få leads, vælges kundeemner. En virksomhed, som vil tilegne sig flere abonnenter til et nyhedsbrev, kan vælge marketingmålet kundeemner, så brugeren opfordres til at tilmelde sig ved at afgive kontaktoplysninger som e-mailadressen. 

Ligeledes kan kundeemner være målet for virksomheden, som gerne vil have, at brugeren udfylder en kontaktformular. Kunden har vist interesse for det produkt/ydelsen, som virksomheden tilbyder, og da det ikke er en onlineshop kan denne udfylde en formular med kontaktoplysninger, så virksomheden kan kontakte vedkommende med et uforpligtende tilbud. Et potentielt lead kan dermed opnås, når målet for kampagnen er kundeemner.

Der er flere fremgangsmåder for at hverve nye kunder til forretningen, og fundamentet for valget skal ligge i det konverteringsmål, man har sat sig som annoncør. Vælger man kundeemner, vil man oftest have valgt kampagnetypen tekstannoncer på søgenetværket. Her er det vigtigt at skabe incitament til handling gennem de budskaber/CTA’er, der skal få brugeren til at klikke på annoncen og lande på en landingsside, hvor denne kan udfylde kontaktformularen. 

Tilbage til ordbog