Kontoadgang

Hvordan styrer man, hvem der har kontoadgang?

Kontoadgang kan administreres under “Værktøjer” øverst til højre, hvor du vælger undermenuen “Kontoadgang”. Her ses et overblik over hvem der har kontoadgang og hvilken type. Først ses en oversigt over “Brugere”, hvornår de Senest har været logget ind , deres Adgangsniveau samt Handlinger. Der er følgende fire adgangsniveauer:

Administrativ adgang og MCC-administratoradgang

Brugere kan se, redigere og administrere alle dele af en konto og dens kampagner. De kan invitere og deaktivere adgang for andre brugere og skifte adgangsniveau.

Standardadgang

Næsten samme kompetencer som brugere med administrativ adgang, men standardbrugere kan ikke invitere andre til at dele adgang, ændre adgangsniveauer eller deaktivere adgang til kontoen.

Skrivebeskyttet

Brugere kan se fanerne Kampagner og Muligheder i skrivebeskyttet tilstand, og de kan se og køre rapporter fra Rapporter.

Kun e-mail-adgang

Brugere kan ikke logge ind på kontoen, men kan modtage kontorapporter og andre meddelelser via e-mail.

Under “Præferencer” –> “Meddelelser” kan man indstille, hvilke meddelelser man ønsker at få. I fanen ved siden af “Brugere” er en liste over “Kundeadministratorer”, det vil sige brugere med MCC-administratoradgang, der har fået adgang ved at linke kontoen ind i deres MCC. Under “Handlinger” på dette niveau, kan man aflinke MCC-kontoen, hvis man ikke længere ønsker sin konto administreret, eller blot at kundecenteret skal have adgang til din konto.

Tilbage til ordbog