Keyword insertion (søgeordsindsættelse)
Hvad betyder keyword insertion?
Keyword insertion, som på dansk går under betegnelsen søgeordsindsættelse, bruges i annoncetekster til at få annoncerne til at afspejle søgningen i højere grad end det ellers er muligt. Dette gøres ret teknisk ved at skrive koden:
{keyword:standard tekst}
Når et af dine søgeord for annoncen med keyword insertion matcher en søgning, vil annoncen vises med søgeordet i stedet for denne kode. Fremkalder et af søgeordene for annoncen med keyword insertion en visning uden at matchningen er eksakt, så vises standardteksten. Et eksempel kunne være en annoncegruppe med jeansmærker, hvor alle mærkerne er søgeord. Standardteksten kunne så være “Mode”. Er annonceteksten skrevet som følgende: “Køb Lækre {KeyWord:Mode} Jeans Online”, og jeg har søgeordet “Levis”, vil teksten vises som “Køb Lækre Levis Jeans Online”.
En af de største fordele ved keyword insertion er, at man får meget specifikke annoncer uden at lave en kompleks struktur med mange annoncegrupper for at få unik annoncetekst.
Tilbage til ordbog