Infoudvidelser

Hvad er en infoudvidelse?

Gennem infoudvidelser kan du promovere unikke tilbud til dine kunder, som fx gratis forsendelse eller kundeservice døgnet rundt. Når kunderne ser dine annoncer, får de oplysninger om din virksomhed og de produkter samt tjenester, du tilbyder.

Sådan vises infoudvidelser

Ved oprettelsen af en infoudvidelse, er den kvalificeret til at blive vist med din annonce på en computer eller mobilenhed. Din virksomhed kan maksimalt vise 10 infoudvidelser ud over teksten i din annonce. Det kommer dog an på, hvilken tegnafstand browser samt den enhed du benytter. Din infoudvidelse kan vises på forskellige måder, hvilket kommer an på den enhed der bliver brugt samt andre faktorer. Benytter du en computer, vil din infoudvidelse adskilles af punktummer og listes på én linje. Benytter du derimod en mobilenheder eller tablets, vil infoudvidelserne blive vist i afsnitsform.

Annoncer med infoudvidelser kan blive vist både øverst og nederst i Google-søgeresultater.

Fordele ved infoudvidelser

  • Fremhæver din virksomheds fortrin: Du kan promovere populære eller unikke aspekter af din virksomhed ved hjælp af få ord eller en enkelt sætning
  • Fleksibel med mulighed for tilpasning: Der kan tilføjes infoudvidelser på både konto-, kampagne- og annoncegruppeniveau med mulighed for at tilføje generelle og detaljerede oplysninger i annoncerne. Du kan angive datoer, ugedage eller specifikke tidspunkter på dagen, hvor dine infoudvidelser er kvalificerede til at blive vist.

Sådan fungerer infoudvidelser

Som virksomhed kan der tilføjes infoudvidelser på enten konto,- kampagne,- eller annoncegruppeniveau. Du bestemmer, hvor udvidelserne skal tilføjes, du bestemmer selv teksten til dem og planlægger, hvor de skal vises. Rækkefølgen, længden og effektiviteten er alle medvirkende faktorer til at bestemme, om infoudvidelserne vises sammen med din annonce, og hvor mange udvidelser der vises.

Det er en god idé at angive mere generelle oplysninger på konto-og kampagneniveau, dvs. relevante oplysninger for hele virksomheden (som kundeservice døgnet rundt), samt mere specifikke oplysninger på annoncegruppeniveau (fx gratis indpakning af gave)

Tilføjer du infoudvidelser til en annoncegruppe i en kampagne, hvor der er tilføjet infoudvidelser i forvejen, benyttes infoudvidelserne på annoncegruppeniveau (Modsat de infoudvidelser, der er tilknyttet på kampagneniveau) til annoncerne i den pågældende annoncegruppe.

Tilføjelse af infoudvidelser koster ikke noget, du debiteres som normalt for klik på din annonce.

Optimale løsninger

Hav disse tips i mente ved oprettelsen eller optimeringen af infoudvidelser:

  • Vær specifik: Giv kunden detaljerede oplysninger, således at de kan se om du har det, som de søger. (f.eks.”23 km. pr. liter” fremfor “Økonomisk benzinforbrug”)
  • Tilføj udvidelser på kontoniveau: Tilføj udvidelserne på kontoniveau, således kan udvidelserne benyttes på alle dine annoncer. Infoudvidelserne som oprettes på kontoniveau, skal være relevante for hele din virksomhed. (f.eks. “kundeservice døgnet rundt”)
  • Tilpas udvidelser på lavere niveauer: Skal der fremhæves fordele eller funktioner, som kun er relevant for bestemte dele af virksomheden (f.eks. “Kan afhentes i butikken”), skal du konfigurere mere granulerede infoudvidelser på henholdsvis kampagne- og annoncegruppeniveau.
    HUSK! Udvidelser på lavere niveau prioriteres højere end udvidelser på højere niveau. Hvilket betyder, at de infoudvidelser, som er oprettet på kontoniveau ikke vil blive vist, hvis du tilføjer infoudvidelser på kampagne- og/ eller annoncegruppeniveau.
  • Vælg det rigtige format: Infoudvidelser skal benyttes til at fremhæve individuelle aspekter ved din virksomhed gennem nogle få ord eller en kort sætning.

 

 

Tilbage til ordbog