Google Pigeon
Hvad er Google Pigeon?
I 2014 introducerede Google en ny opdatering, Google Pigeon. Opdateringen har til formål at gøre det nemmere for brugerne at finde virksomheder i nærheden af dem selv. Derfor er det vigtigt for alle fysiske virksomheder eller butikker at være registreret på Google Maps og Google My Business for at gøre brug af opdateringen.
Hvor de fleste af Googles opdateringer har til formål at gøre brugeroplevelsen bedre for forbrugeren, så øger det ofte sværhedsgraden for hjemmesideejere. Dette har dog ikke været tilfældet med Google Pigeon. Opdateringen stræber efter at gøre det nemmere for forbrugeren at finde virksomheder eller butikker i deres lokalområde. F.eks. er en person i Køge, der søger et bilværksted, ikke interesseret i at vide, at der findes et i Aalborg. De søger et sted i lokalområdet. Google Pigeon sørger for, at lokale virksomheder bliver vist i toppen af Googles søgeresultater ud fra byen eller landsdelen, hvor søgningen blev foretaget.
Hvordan bruger du Google Pigeon til din fordel?
Inden man kan gøre brug af opdateringen, er det nødvendigt at sørge for, at Google ved, virksomheden eksisterer, ellers kan Google ikke vise den frem til forbrugeren af søgemaskinen. Derfor er det essentielt, at ens virksomhed er registreret på både Google My Business og Google Maps. Google Maps giver forbrugeren mulighed for at se alle virksomheder og butikker i nærheden af dem. Ved at registrere virksomheden på Google My Business bliver virksomhedens navn, adresse og øvrige oplysninger vist i søgningen. Det medvirker til en hurtigere søgning af virksomhedens kontaktoplysninger og bidrager samtidig til virksomhedens troværdighed.
Glem ikke den gode hjemmeside
Den nye opdatering kan måske give et indtryk af, at hjemmesidens content ikke længere er så vigtigt, men det er ikke tilfældet. Relevant indhold af høj kvalitet er stadigvæk nødvendigt for at rangere højt i Googles søgeresultater. Selvom Google favorisere lokale virksomheder, så vil søgemaskinen stadigvæk straffe en hjemmeside, hvis den ikke lever op til kravene.
Tilbage til ordbog