Digital strategi
Hvad er en digital strategi?
En digital strategi handler om strategien bag en virksomheds online kommunikation og digitale markedsføring. Strategien omhandler blandt andet virksomheders hjemmesider, sociale medier, søgemaskineoptimering (SEO) og Google Ads. Denne type digital strategi vil være med til at skabe merværdi for nuværende kunder og tiltrække nye.
Værdi kan betyde mange forskellige ting. For en webshop kan det være direkte salg og omsætning, hvorimod det handler om at generere kvalitetstrafik, seriøse henvendelser og brand-awareness, hvis det drejer sig om en informativ hjemmeside.
En digital strategi baseres på en grundig analyse af budskab, målgruppe og potentielle søgeord, som skal være med til at afsløre, hvad der rør sig, og hvad der kan påvirke det i den ønskede retning. En digital strategi bør tage udgangspunkt i virksomhedens identitet og de værdier og budskaber, man som virksomhed ønsker at holde fast i. Det er i denne forbindelse meget vigtigt, at man holder fast i kerneværdierne, når man slipper sit brand løs på internettet.
Tilbage til ordbog