Optimér dit daglige budget med annonceplanlægning

Juster dine bud på tidspunkter på dagen
annonceplanlægning artikel

Analysér dine historiske data og vurder hvilke tidspunkter der genererer flest konverteringer og udelad evt. urentable tidspunkter for at optimere brugen af budgettet.

Annonceplanlægning for din markedsføring via Google Ads er et vigtigt element i optimeringen, da det kan spare dig for omkostninger i urentable tidspunkter på dagen. Det er dog et punkt, der oftest nedprioriteres. Vi ser ofte, at nye kunder ikke har fokuseret på denne del af optimeringen, da man som annoncør gerne vil være tilgængelig på alle tider af døgnet. Det er forståeligt, men annoncekronerne kan bruges mere optimalt ved at fokusere på rentable og konverteringsgenererende tidspunkter på dagen. 

Selv hvis man ikke vil fordybe sig i denne del, anbefales det, at man som minimum opsætter annonceplanlægning for alle dage og tidsintervaller (maks. 6 tidsintervaller pr. dag), så man via rapporteringen kan få et overblik over annoncernes performance i løbet af dagene. 

Fortæl Google, hvornår annoncerne skal vises 

Skal annoncerne vises hele døgnet eller på bestemte tidspunkter og dage? Få en indsigt i historisk data for konverterende tidspunkter, så du kan fortælle Google, hvornår du gerne vil have, at dine annoncer vises.

  • Opret en tilpasset rapport, hvor rækken vælges til ”tidspunkter på dagen”. 
  • Herefter kan man efter ønske tilføje klik, eksponeringer, CPC, konverteringer etc. 
  • I kalenderen kan man evt. vælge at se data for det seneste års tid. 

Case

Casen tager udgangspunkt i en af vores kunder, der har et B2B-produkt, hvor de er formidlere. I oversigten og data for konverteringerne konstatererede vi et mønster. Kunden har et begrænset budget, og klikpriserne er grundet konkurrencen tårnhøje, hvorfor konverteringer kom i klynger. Mønsteret blev i første omgang analyseret med afsæt i ovenforstående tilpassede rapport for tidspunkter på dagen, hvor der kom konverteringer. Herefter blev der foretaget en omfattende analyse af alle ugens dage. 

Rapporten tilkendegav at annoncerne i tidsrummet 00:00 til 05:00 havde fået 3 klik og 57 eksponeringer, hvilket ikke er meget, men når der ses på at en gennemsnitlig klikpris har ligget på 82,36 kr., så er det en klar indikation på, at budjusteringen inden for dette interval skulle sænkes. De mest genererende tidspunkter var mellem 08:00 til 14:00, hvorfor buddet hertil blev hævet. I tidsintervallet 18:00 til 00:00 havde annoncerne fået 71 klik, 661 visninger og en gennemsnitlig klikpris på 62,90 kr. I tidsrummet var der ingen konverteringer, og det havde kostet 4.466,06 kr. Derfor blev buddet i dette tidsinterval sænket markant.   

Herefter blev der set på dagene, da det er et B2B-produkt, hvorfor der kan være argumenter for, at annoncerne ikke skal vises i weekenden, da kunderne ”holder fri”. Med afsæt i argument og data fra rapporten, blev buddene reduceret i weekenden. 

Disse ændringer i budjusteringerne for kunden resulterede i, at denne fik bedre placeringer øverst og allerøverst i Googles søgeresultater i de mest konverteringsgenererende tidspunkter, og budgettet blev brugt mere optimalt indenfor tidsrummet.