SERP

Hvad betyder SERP?

SERP står for Search Engine Results Page og er den side, der kommer frem, når du har indtastet en søgning i søgefeltet i en søgemaskine.

Når du søger i for eksempel Google på et bestemt søgeord, kommer der en liste frem over de forskellige resultater. Hvert resultat har en titel og en kort tekst, der beskriver linket. Jo højere på SERP, resultaterne står, jo mere relevant mener Google (eller hvilken anden søgemaskine, du bruger), at de er for netop din søgning.

Enhver SERP er unik, selvom forespørgslerne udføres på den samme søgemaskine med de samme nøgleord eller søgeordsforespørgsler. Dette skyldes, at stort set alle søgemaskiner tilpasser dets resultater til brugeren ved at tilpasse resultaterne baseret på en lang række faktorer, som går ud over de valgte søgetermer, herunder: brugerens fysiske placering, browserhistorik og sociale indstillinger.

Organiske resultater

En SERP indeholder typisk to typer af indhold: organiske resultater og betalte resultater.

Organiske resultater består af lister over websider, som Google mener er relevant for brugeren baseret på ovenstående faktorer. Det er også her, SEO kommer ind i billedet. SEO går ud på at få en bestemt hjemmeside til at ranke så højt som muligt på SERP. For at søgemaskinerne vil anse hjemmesiden for at være relevant og dermed berettiget til at rangere højt på SERP, skal den møde en række kriterier.

Det indebærer, at hjemmesiden skal have kvalitetsindhold med de rette søgeord og indkommende links af høj relevans og kvalitet.

Med den rette SEO-teknik kan hjemmesiden komme til at rangere højt i SERP, og på den måde have større chance for flere besøgende.

Da alle SERP’er er unikke, vil nogle have markant flere resultater end andre.

Det skyldes, at forskellige søgninger har forskellige hensigter. Der findes primært tre typer af internetsøgninger:

  1. Informationssøgninger
  2. Navigationssøgninger
  3. Transaktionssøgninger

Informationssøgninger definerer søgninger, hvor burgeren stræber efter at finde information om et bestemt emne. Langt de fleste søgninger har ikke til formål at købe noget, hvorfor det ikke ville give mening at placere betalte resultater på en SERP som denne.

Navigationssøgninger omhandler søgninger, hvor brugeren håber at finde et bestemt websted. Det kan blandt andet forekomme i situationer, hvor brugeren ikke kan huske URL’en for webstedet, og derfor søger sig frem til det ønskede websted.

Transaktionssøgninger betegner søgninger, hvor betalte resultater højst sandsynligt vises på SERP. Denne type søgninger har stor kommerciel hensigt. Transaktion-SERP’er omfatter oftest nøgleord som “køb” samt andre udtryk, som ligger op til at foretage et køb, altså en transaktion.

Betalte resultater

Modsat organiske resultater, så består betalte resultater af søgeresultater, som er blevet betalt af en annoncør til at blive vist på valgte søgeord. Betalte resultater bliver også omtalt som annoncer, som forekommer øverst i SERP. Her er det Google Ads, som ligger til grund for, at bestemte annoncer bliver vist på Google, når der bliver foretaget en søgning.

Tilbage til ordbog