Optimering (Google Ads)

Hvordan optimerer jeg min Google Ads konto?

Når en bruger foretager en søgning på Google, og de indtaster et ord eller et udtryk, har de en forventning om, at de matchende søgeresultater er relevante og tæt knyttet til søgningen. Indtaster brugeren “Løbesko”, og han ser en annonce for vinterstøvler, vil han sandsynligvis ikke klikke på annoncen, da han forventer at finde oplysninger om løbesko.

Den måde, som du styrer, hvilke annoncer, der vises for, hvilke søgeord og med hvilke kampagneindstillinger, kan kun styres ved at organisere din Google Ads-konto. Du skal oprette kampagner med annoncegrupper, der har et stramt tema og indeholder relaterede annoncer og relaterede søgeord. En samling af annoncegrupper danner en kampagne. Det er på kampagneniveau, at de overordnede indstillinger for dine annoncegrupper sættes. Her kan du vælge dit budget, vælge netværk, geografiske områder, målgrupper mm. Alle indstillinger har indflydelse på annoncegrupperne under den pågældende kampagne.

Eksempel:

Vi siger, at du har en webshop med alt inden for sko med en nyoprettet Google Ads-konto, så du kan begynde at annoncere for dine produkter. Du vil annoncere for løbesko og sneakers og oprette én kampagne for hver produktgruppe, hvilket bl.a. giver mulighed for at allokere separate budgetter til de to kampagner.

I løbesko-kampagnen oprettes flere annoncegrupper for de forskellige typer/modeller af løbesko.

Fx i annoncegruppen løbesko, vælger du 2-4 søgeord, der er tæt knyttet til den pågældende annoncetekst,  for eksempel kunne én annoncegruppe indeholde søgeord til én bestemt model. Annoncen i denne annoncegruppe linker til produktsiden for denne model, hvor kunden kan finde yderlige specifikationer og beskrivelse af modellen. Når du har en webshop, så anbefales det, at du opretter et shopping-feed, så du også kan få vist shopping-annoncer. Vi anbefaler også, at man opretter search-kampagner for produkter, da man dermed kan få visning i shopping og søgeresultaterne. Et ønsket scenarie er, at man får visning på et søgeord på shopping, search og endda organisk. Dermed fylder man mere på første side at Google og øger sine chancer for klik på annoncen. 

Det hele kan derefter samles til denne overordnede struktur for kontoen:

 

 

Læs mere her.

Opsummmering

Optimering af søgeord: Opdel dine søgeord i relevante og tematiserende grupper og forsøg at nå ned på omkring 2-4 søgeord pr. annoncegruppe . Hold øje med, hvordan de performer især på CTR, Kvalitetsresultat, Gns. position og sammenhold med øvrige oplysninger. Der kan sagtens være fordele at vælge specifikke løbesko modeller og lave separate annoncegrupper til dem. Hvis en brugere er bestemt på at købe et bestemt mærke i en bestemt farve og størrelse, så kan man målrette annoncen til søgeordet – bemærk at Google tillader op til 30 tegn i en overskrift, derfor giver det god mening med shopping-kampagner, som kan have hele titlen med.

Optimering af annoncetekster: Det er essentielt at annonceteksterne er opdaterede, så de afspejler søgeordslisten, som man ofte justerer. Inkluder de vigtigste søgeord i annonceteksten og udarbejd gerne variationer af annoncerne, hvor du bruger fx bruger Keyword insertion. Brug handlingspræget tekst (Call-to-actions), der får brugerne til at klikke og udføre den ønskede handling. Gratis levering, hurtig levering, sikkerhed, kvalitet og tilbud er noget af det, der virker.

Optimering af landingsside: Når du har optimeret efter CTR og kvalitet, så er næste vigtige step konverteringer. Du kan med optimeringerne ovenfor, være med til at styre, hvem der klikker på dine annoncer, og hvad de skal gøre. Når du har fået en potentiel kunde ind på din hjemmeside, er det vigtigt, du har gjort det let for denne, at foretage den ønskede handling. Er det let at navigere rundt? Er layoutet optimalt? Finder brugeren alle de nødvendige oplysninger? Er der få klik før handlingen er gennemført?

Tilbage til ordbog