Matchtyper

Hvilke matchtyper kan bruges?

Matchtyper er en måde at styre, hvilke søgninger der udløser en visning af din annonce. Her kan du for eksempel bruge bredt match for at udvide rækkevidden af dit søgeord ved at gøre det fleksibelt. Du kan også bruge eksakt match for at gøre søgeordet mere specifikt og begrænse visningen ved bredere søgninger.

Du kan indstille matchtype for hvert af dine søgeord og du kan godt have flere eller alle varianter i dine annoncegrupper. For at bruge en søgeordstype, skal du blot tilføje den relevante tegnsætning til dit søgeord. Du kan se hvordan lige her:

Fleksible søgeord (broad match)

  • Giver mulighed for, at din annonce vises for lignende sætninger og relevante varianter
  • Modifikatoren til fleksible søgeord kan også bruges til yderligere at justere søgeordstyper: +søge +ord.

Sætning som søgeord (phrase match)

  • Giver mulighed for, at dine annoncer kan blive vist ved søgninger, der matcher et udtryk eller er relevante varianter af den pågældende sætning med ekstra ord enten før eller efter. Annoncerne bliver dog ikke vist, hvis der bliver tilføjet et ord midt i udtrykket, eller hvis ordstillingen i udtrykket ændres. Sætningsmatch angives med anførselstegn (fx sorte bukser).

Eksakt søgning (præcis søgning)

  • Giver mulighed for, at din annonce vises for søgninger, der matcher det eksakte udtryk eller relevante varianter af det som fx. stavefejl, grammatiske forskelle, ændret ordstilling samt tilføjelse eller fjernelse af funktionsord, så længe det ikke ændrer betydningen

Negativt match (Negativt søgeord)

  • Sikrer, at din annonce ikke vises for nogen søgning, der indeholder det pågældende udtryk (negative søgeord).

Med nogle matchtyper opnår du flere annoncevisninger, klik og konverteringer. Med andre matchtyper opnår du færre visninger, men en mere præcis målretning. Des mere målrettet du er, des bedre afkast vil du opnå. Men vær opmærksom på, om du bliver for specifik, så du går glip af en del af markedet og potentielle kunder. Find de mest relevante søgeordstyper ved at afprøve varianterne og optimere løbende.

Tilbage til ordbog