Lav CTR
Hvad er årsagen til en lav CTR?
En lav CTR (klikrate) kan skyldes mange faktorer så som, søgeord, annoncetekst og sammenhængen mellem disse.
CTR er en procentdel af, hvor mange der klikker på dine annoncer i forhold til visninger. Men hvad er en lav CTR?
- CTR under 2 % – lav
- CTR under 1 % – dårlig
For at finde annoncer og søgeord, der har for lav CTR, kan du blot sortere søgeordene eller annoncerne efter CTR. Du kan også opsætte et filter, der kun viser resultater med lav CTR.
Optimering af CTR skal have fokus på at få flere af dem, der ser dine annoncer til at klikke på dem. Du bør først overveje, om det er de rette produkter, du annoncerer for. Når du har de rette produkter og den rette struktur for kampagner og annoncegrupper, kigger du på dine søgeord. Har du valgt de bedste søgord og den rette matchningstype?
Når du har søgeordene på plads, er det tid til at kigge på sammenhængen med annonceteksterne. Er der overensstemmelse mellem dine søgeord og din annoncetekst? Bruger du, de mest relevante søgeord i annonceteksten? Har du det vigtigste med i overskriften og slår du på det, som dine potentielle kunder synes er vigtigst?
Se på Google, hvad dine kunder gør. Hvis gratis levering og høj kvalitet er det væsentligste, så husk at fremhæve dette. Er det prisen og specifik produktinfo, der er afgørende for, om brugeren klikker på din annonce, så er det dette, du skal have med. Jo mere indsigt du har i, hvordan dine kunder tænker, des nemmere er det at skrive annonceteksten. Google Ads roterer som standard dine annoncer i annoncegruppen og lader den bedste blive vist mest, så du kan sagtens eksperimentere med annonceteksterne ved at lave variationer. Vi anbefaler, at du til alle tider har 3-4 annoncer pr. annoncegruppe, hvor den ringeste jævnligt tilpasses, så den er en udfordrer til de eksisterende.
Tilbage til ordbog