CTA (Call to action)

Hvad betyder call to action?

Call to action, ofte forkortet CTA, er en term, som dækker over opfordring til handling. En call to action kan bestå af alle mulige former for elementer, som er inkorporeret på en landingsside. Det kan være en knap, det kan være en fremhævet sætning, det kan være brugen af retorik med mere. Formålet er altid at få den besøgende til at handle. Hvad selve handlingen består af, varierer dog. I en webshop vil CTA typisk være en opfordring til køb, men det kan også være tilmelding til nyhedsbrev, download af et element, besøg på en anden landingsside etc. CTA-elementer kan blandt andet udgøres af følgende:

  • Del
  • Download
  • Tilmeld dig
  • Registrér
  • Bestil
  • Køb
  • Følg
  • Klik her for…
  • Læs mere

Foruden selve call to action-elementet, er det essentielt, at teksten, argumentationen og pointerne bygges op, således de naturligt fører brugeren til at udføre den ønskede handling. Dette øger chancen for, at brugeren rent faktisk handler på den måde, som er hensigten. Ved at konkretisere den pågældende handling, bliver den også målbar. Dette hjælper til at vurdere effekten af elementet, samt hvordan den eventuelt skal optimeres.

Det skal være nemt at finde

Såfremt handlingen skal have den ønskede effekt, skal opfordringen være nem at finde og ikke falde i ét med resten af sidens indhold. Et call to action skal være fremtrædende for brugeren, således at man er sikker på, det bliver set. Dette øger chancen for, at brugeren handler. Kraftige farver, som ikke indgår i sidens farvepalet, og en tydelig knap er eksempler på, hvordan man kan fremhæve call to action-elementet og sætte det i kontrast til resten af siden.

 

Tilbage til ordbog