Adresseudvidelse

Hvad er en adresseudvidelse?

En adresseudvidelse er en annonceudvidelse, som tilføjer yderligere information om din virksomhed til din annonce. Adresseudvidelser indeholder din adresse og kan yderligere vise et kort til din adresse (ved søgning på computer) samt afstanden til din virksomhed (ved søgning på en mobilenhed). De kan også omfatte et telefonnummer eller en knap, hvor der står “Ring”, så brugere kan ringe direkte til din virksomhed.

Ved at tilføje en adresseudvidelse til dine annoncer, kan du hjælpe interesserede brugere med at finde din butikslokation. En klar anbefaling er altid at bruge så mange annonceudvidelser, som der er mulighed for, men husk også på at det skal være relevant for annoncen og budskabet. En adresseudvidelse vil vise de relevante oplysninger, som brugeren skal bruge, men inden man kan implementere denne udvidelse, er forudsætningen, at virksomheden har oprettet en Google My Business, så Google kan indhente de relevante oplysninger.

Annoncer med adresseudvidelser kan vises på søgenetværket, Google Maps, displaynetværket og YouTube.

Eksempel på brugen af adresseudvidelse i Google Ads

Et af de klassiske eksempler er bageren, som gerne vil have flere lokale besøg. Ved at implementere en adresseudvidelse, som tilknyttes til en eller flere kampagner/annoncegrupper, kan bageren opfordre lokale kunder eller forbipasserende kunder i en købssituation til at besøge butikken, når denne søger efter “bager i nærheden”, “nybagt franskbrød” etc.

Udvidelsen kan på mobilenheder vise bageriets navn, byen, adressen, “Ring”-knappen og yderligere oplysninger samt billeder og rutevejledning. På computere vil afstanden ikke fremgå.

Brug denne annonceudvidelse hvis du har til hensigt at opfordre kunder til at besøge din butik.

Tilbage til ordbog