Bad request
Hvad betyder bad requst?
Hvis det link, man klikker på af den ene eller anden årsag ikke virker, vil en side frem med teksten ”bad request” komme frem samt en fejlkode. Bad request links er selvsagt smarte at undgå, når man har en hjemmeside, da de hverken er populære hos kunder eller søgemaskiner.
De har http statuskode 400 og betyder, at serveren mener, at det data, som ens browser forsøger at sende ikke respektererede hyper text transfer protokollens regler (http).
Først forsøger http at oversætte det domænenavn, der er har indtastet, til en IP-adresse. Dette gør den ved hjælp af DNS’en. Derefter forsøger den at åbne en kommunikationskanal til den pågældende IP – det kan sammenlignes med at ringe op til et telefonnummer eller sætte en stik i en kontakt. En http datastrøm skrives gennem denne kommunikationskanal, og som resultat modtager http’en en datastrøm fra serveren, som indeholder statuskoder. Èn af disse statuskoder kan altså være 400 bad request.
Hvad kan skyldes bad request?
Bad request kan skyldes flere forskellige ting, men ofte skyldes det brugerens egen browser. Dette kan hurtigt testes af brugeren ved at undersøge, om fejlen opstår på mere end én side. Hvis den gør det, ligger fejlen højst sandsynligt hos brugeren selv. Det kan være brugerens pc ikke er sikker, har ustabil internetforbindelse eller har problemer med DNS serveren. Problemer, der ligger hos brugeren, kan vi som hjemmesideejere imidlertid ikke gøre meget ved, men vi kan gøre, hvad vi kan for at bad request ikke opstår som følge af en fejl på vores side. Det er vigtigt at sørge for, at links ikke er døde og linker korrekt. Her kan du for eksempel bruge Google Webmaster Tools (også kaldet Google Search Console), hvis du har en Google Webmaster Konto.
Det kan være en god idé at have tydelig kontaktinformation på webmasteren i forbindelse med bad request, så brugere nemt og hurtigt kan kontakte webmasteren, hvis de oplever bad request på hjemmesiden. På den måde kan du som hjemmesideejer hurtigere løse problemet.
Tilbage til ordbog