Automatisk budgivning

Hvordan bruger man automatisk budgivning?

Automatisk budgivning er foruden selve betydningen “angive et bud automatisk” også en del af kampagneindstillinger i Google Ads. Her kan du faktisk definere en maksimumgrænse for CPC. Google Ads vil derefter regulere dine klikpriser for at opnå dit dagsbudget bedst muligt.

Du kan se funktionen under “budgivning og budget” => budindstilling, hvor du kan klikke på rediger.

Som standard står indstillingen som “automatisk budgivning” for at forsøge at maksimere antal klik inden for dit målbudget.

Den anden mulighed er “manuel budgivning for klik”, altså hvor du selv kan definere den klikpris, du ønsker at betale.

Vores anbefaling til automatisk budgivning

Sæt altid dine klikpriser selv, specielt hvis du har et stort Google Ads-dagsbudget.
Selvom Google Ads er genialt, så er automatisk budgivning efter vores erfaring et lidt diffust system.

Vi kan forklare det bedst via et eksempel:

Lad os forestille os, at dit dagsbudget er sat til 500 kr.
I din branche kan det være, at der normalt opnås ca. 20 klik om dagen og til en gennemsnitlig CPC på 3 kr., altså til et dagsbudget på 60 kr. Placering nr. 4-10 giver måske 1-2 kr. pr. klik i gennemsnit, men placeringerne 1-3 giver måske 5-10 kr. pr. klik.

Medmindre du har en CPC-grænse, så vil Google Ads i visse tilfælde sætte dine klikpriser til 5-10 kr. eller muligvis mere.
Hvis du så modtager f.eks. 20 klik om dagen, så bruger du 200 kr. i stedet for din branches normale “standard” dagsbudget på 60 kr.

Tilbage til ordbog