William Atak
ATAK bliver grundlagt
Siden William Atak startede som selvstændig i 1997, har han udviklet en dybdegående forståelse for det digitale landskab og formået at omsætte sin viden til resultatorienterede løsninger. Fra 1997 og frem til 2002 var fokus primært rettet mod traditionel, offline marketing, men i takt med, at den digitale verden udviklede sig, udvidede ATAK sine ydelser til blandt andet at inkludere SEO (Search Engine Optimization) og ORM, som senere skulle vise sig at blive to kerneområder for ATAKs rejse frem til nu. Det er en rejse, som har haft snoede veje med udenlandske satsninger, opkøb og større samarbejdspartnere, der alle har bidraget til, at ATAK Digital i dag kan kalde sig et succesfuldt online marketingbureau.
Det er William Ataks dedikation og passion for digital markedsføring, der har banet vejen frem til den professionelle position, som han har i dag. Det er den samme passion, som tydeligt kommer til udtryk, når han leverer inspirerende og motiverende foredrag og kurser i shitstorme, reputation marketing, review management og digital adfærd. Til daglig er han administrerende direktør i ATAK A/S, som holder til i København. Med sit bureau hjælper William Atak både private og offentlige organisationer samt virksomheder og privatpersoner.