Case: Supplement A/S

133% stigning i tilmeldinger med Google Ads

Supplement A/S er en kursusvirksomhed, som gennemfører mere end 500 kurser årligt. Kurserne spænder over en lang række områder, hvor fokus er at udfolde kursisternes læringspotentiale. Denne kunde har vi hos ATAK Digital haft fornøjelsen af igennem flere år. Her har vi med Google Ads både skaleret
trafik til hjemmesiden og antallet af tilmeldinger

Fokus rettet mod konverterende kurser

Supplement har kørt med Google Ads, før vi overtog kontoen, og målet med annonceringen har været at øge tilmeldinger til deres åbne kurser inden for regnskab, bogholderi, sidemandsoplæring etc. Da Supplement tilbyder flere åbne kurser, var første step at udvælge de kurser, som havde størst potentiale i at generere tilmeldinger. Med tiden blev nogle kurser fravalgt for at bruge budgettet mere optimalt til de kurser, som fik flere tilmeldinger.

Efter en periode på tre måneder med optimering og dataindsamling på alle kampagnerne for de udvalgte åbne kurser, gik vi i dybden med data og de mønstre, der var i tilmeldingerne, så vi kunne fokusere på de mest rentable åbne kurser. Hertil blev nogle åbne kurser sat i bero for at fokusere på de kurser, som der var størst efterspørgsel på, og som genererede tilmeldinger for kunden. På den måde kunne vi bruge annoncebudgettet mere optimalt og øge tilmeldingerne.

133
stigning i antal konverteringer
På 3 måneder
281
stigning i antal klik
På 3 måneder
-34
fald i CPC
På 3 måneder
”Vi bruger ATAK til bl.a. søgemaskineoptimering og er meget tilfredse med samarbejdet og den tætte dialog.”
Sanne Marcus
Supplement A/S

Uddybning af casen og resultater

Ved at observere de målgrupper og demografiske data, som førte til tilmeldinger samt dybdegående analyse af tidspunkter på dagen etc., formåede vi at øge antallet af kursustilmeldinger. I perioden fra 1. juli 2022 til 30. sep. 2022 blev der oprettet flere annoncegrupper, som kunne imødekomme flere brugeres søgehensigter, og med denne udvidelse skabte vi resultater for kunden.

Antallet at klik steg med 281,25%, hvilket er bevirket af optimeringen af annoncebudskaberne, CTA og nærmere målretning. Kundens annoncevisninger steg med 485,75% på bare tre måneder, og tilmeldingerne steg med 133,33%. Gennem optimering af annoncerne med det formål at øge kvalitetsresultatet formåede vi at reducere de gennemsnitlige klikpriser med -34,48%.

Sådan greb vi opgaven an

STEP 01
Analyse af historisk data

Da Supplement tidligere havde kørt Google Ads, brugte vi denne historik af data i vores udarbejdelse af en ny kampagnestruktur for at øge antallet tilmeldinger.

STEP 02
Valg af kurser

Efter en periode på 3 måneder blev fokusset rettet mod kurser, som genererede flest tilmeldinger. På den måde blev budgettet brugt mere optimalt, og nogle kampagner for kurser blev pauset.

STEP 03
Løbende optimeringer

I takt med dataindsamlingen blev der oprettet nye annoncegrupper for at imødekomme flere brugeres søgeintentioner, og ved nærgående observering at målgrupper og demografi blev der foretaget budjusteringer.