Nu bliver load-hastighed på mobil en officiel ranking-faktor
I januar annoncerede Google en ændring i deres mobile søge-algoritmer, som vil blive rullet ud i juli 2018. Denne ændring betyder, at dine siders load-hastighed nu vil blive en faktor for dine placeringer på mobile søgninger.
Officielle kilder fra Google uddyber, at det primært vil påvirke placeringen for de sider, der loader langsomst. Derfor er det især vigtigt at kigge på din sides load-hastighed sammenlignet med dine nærmeste konkurrenters. Men det betyder med andre ord også, at load-hastighed nu vil blive en større del af arbejdet med hjemmesider og SEO – især hvis man gerne vil sikre eller opnå topplaceringer i Googles mobile søgeresultater.
Load-hastighed afhænger groft sagt af enhedens internetforbindelse, og hvor ”tung” en side er. Moderne hjemmesider indeholder ofte grafik, billeder osv. som har til formål at forbedre oplevelsen for brugeren. Dette kan dog være udfordrende at kombinere med en hurtig load-hastighed, da disse elementer kan ”trække ned”, hvis ikke de er optimeret med dette for øje. Hjemmesider benytter desuden i dag adskillige eksterne scripts fra især Google (Analytics og Fonts), men også Facebooks Pixel og diverse chatfunktioner, som alle har den ulempe, at de kan påvirke hastigheden negativt.
Hvad gør man så ved det? Hvilke elementer prioriteres og kan man selv tage sig af det? Ved at læse videre vil du blive klogere på nogle af de parametre, der påvirker load-hastighed, og hvad du selv kan gøre, hvis du har mod på at kaste dig ud i det.
Korrekt måling af min sides load-hastighed
Men først bør du vide, hvor hurtigt din side egentlig loader? For at finde ud af dette, kan du benytte et gratis værktøj, der er lavet til formålet. Det kan nemlig være umådeligt svært at vurdere dette ved blot at besøge siden via din browser. Disse værktøjer kommer med anbefalinger til, hvordan du kan forbedre load-hastigheden.
Googles eget værktøj hedder PageSpeed Insights og er klart det bedste til at få en indikation af, hvordan Google ser din side – og en vigtig del af dette er, hvor hurtigt siden loader. PageSpeed Insights giver siden en score fra 1-100 på både mobil og desktop, hvor man skal forsøge at komme så tæt på 100, som det kan lade sig gøre. Google har derudover lanceret et nyt værktøj, som kan vise den specifikke load-hastighed på en mobil, der benytter en 3G forbindelse. Dette er det absolut bedste værktøj til at måle, hvordan man står ift. den ovennævnte opdatering af Googles mobil-algoritmer: https://testmysite.withgoogle.com
Googles egne værktøjer giver oftest ikke særligt mange detaljer i deres forslag til forbedringer, hvorfor man samtidig bør teste siden via nogle uafhængige værktøjer, der giver et bedre teknisk indblik i, hvad du specifikt kan forbedre. Her er de mest kendte GTmetrix, Pingdom og ikke mindst WebPageTest.org, som Googles mobil-speed-tester benytter i baggrunden.
Hvis du ikke har hørt om nogle af disse værktøjer før, så anbefaler vi, at du tester dine vigtigste landingssider på flere af dem for at få bred indsigt i din sides load-hastighed, samt hvilke parametre som du bør forbedre. Husk dog, at de som udgangspunkt tester via desktop-visning, så du bør kombinere det med https://testmysite.withgoogle.com.
Hvad påvirker en sides load-hastighed?
Hvis du scorer lavt på PageSpeed Insights, og dine sider tager alt for lang tid om at loade, så skal du i gang med at optimere din hjemmeside. Dette kan dog være en jungle for mange og vil i de fleste tilfælde kræve professionel ekspertise. Der er nemlig rigtig mange tekniske parametre, som samlet set påvirker en sides load-hastighed og hvert parameter har flere forskellige løsninger og kræver nogle gange mere end én løsning.
Men her kommer først en gennemgang af de parametre, der kan påvirke load-hastighed mest:
- Antal af interne og eksterne anmodninger (f.eks. scripts)
- Webserverens svarhastighed
- Caching på server og i browser
- Størrelse på filer og elementer som billeder osv.
Når en browser læser en side, så sendes der en lang række anmodninger til den server, hvor websitet er hostet. Anmodningerne udgøres bl.a. af interne og eksterne scripts, stylesheets og alle de visuelle elementer som benyttes på siden. De fleste af disse anmodninger er helt reelle og nødvendige for at vise siden korrekt, men der kan være anmodninger/scripts, som slet ikke benyttes på den loadede side, og disse bør ikke tynge indlæsningen af siden. Det er i nyere webudvikling blevet bedste praksis, at kildekoden kun indeholder scripts til de funktioner, der reelt benyttes af den aktuelle side, og at de ubenyttede udelades for at holde antallet af anmodninger nede. Det er dog mere undtagelsen end reglen, at denne praksis er brugt – især jo ældre websitet er.
Serverens svartid og hastighed kan også påvirke eksekveringen af en anmodning og indlæsning af elementer. Der kan være milevid forskel på, hvor lang denne svartid er, fra webhotel til webhotel. På ”billige” webhoteller benyttes der typisk shared-server, hvor man deler server med en række andre hjemmesider. Med teknologiens udvikling er shared-serverere i mange tilfælde en ganske ok løsning til mindre hjemmesider, men hvis man har et større website eller webshop med meget trafik, så kræver det ofte en hurtigere server med en hurtigere svartid. Her kan man med fordel investere i en mere professionel løsning, hvor man får dedikerede ressourcer, som ikke bliver påvirket af andre websites på samme server.
Caching betyder at gemme noget, og i dette tilfælde betyder det, at der bliver gemt et kopi af en side på serveren, så serveren ikke skal igennem alle anmodninger for at loade siden. Dette kopi er meget hurtigere at indlæse, end hvis serveren skal generere siden. På serveren opbygges der således løbende et bibliotek af statiske versioner af webstedets undersider. Caching kan også bruges til at gemme eksempelvis billeder på brugerens computer, så browseren ikke skal loade det samme billede fra serveren mere end den ene gang.
Det sidste parameter handler om størrelsen på filer – især på billeder og andre grafiske elementer. Et billede, der fylder 300 kb eller mere, er normalt på en harddisk, men hvis det skal loades fra en server, så bør det ikke fylde så meget. Alle grafiske elementer og billeder kan komprimeres og optimeres i filstørrelse. Her kan et billede sagtens komprimeres til en filstørrelse på 20-50 kb, uden at det bliver synligt for brugeren. Man skal i øvrigt være påpasselig mht. komprimering af billeder. Det kan være svært at balancere mellem høj komprimering og samtidig undgå, at billederne ikke bliver grynede og uskarpe.
Omfanget af dette optimeringsarbejde afhænger primært af, hvordan dit website er kodet. Der kan meget vel være ting, som er nærmest umulige at løse på egen hånd – med mindre du er habil programmør.
Ønsker man at gå helt i dybden, bør man søge professionel assistance fra specialister med ekspertise og erfaring i det brugte CMS. I værste tilfælde kan det give bedre mening at få lavet en hel ny hjemmeside med fokus på load-hastighed.
Hvad kan jeg selv gøre?
Når det er sagt, så er der enkelte tiltag, som du selv kan initiere: aktivere caching og komprimere billeder.
De mest udbredte CMS systemer har som regel mulighed for at kunne installere et modul, som gør det muligt at aktivere caching. Løsningen afhænger blot af hvilket CMS, man arbejder i. Hvis du benytter WordPress, så anbefaler vi WP Super Cache, som blot skal installeres og aktiveres – så kører det. Husk dog at cache skal renses, hvis man ændrer indholdet på en side, da ændringen ikke overføres til den cachede version af siden.
Derudover kan du optimere og komprimere billederne på din hjemmeside – det gælder både dem der optræder i content, men også logo og anden grafik som går igen på alle sider, da disse loades hver gang en side vises. Hvis ikke man har Photoshop, så kan man bruge enten TinyPNG.com eller Compressor.io. Disse er online tjenester, hvor man blot skal uploade et billede, og så komprimeres billedet, så meget som det kan lade sig gøre. Herefter skal du lægge den komprimerede version af billedet på siden i stedet for det oprindelige.
Ovennævnte er selvfølgelig kun to dele af optimeringsarbejdet. Alt andet optimering bliver hurtigt meget teknisk avanceret og kræver meget af ens tekniske færdigheder. Så hvis ovenstående anbefalinger ikke har givet en betragtelig bedre load-hastighed af din hjemmeside, så bør du søge professionel assistance for at få din load-hastighed yderligere optimeret, hvis du gerne vil sikre eller opnå topplaceringer i Googles mobile søgeresultater.
Du skal være velkommen til at kontakte ATAK, hvis du ønsker at få vurderet, hvad det kræver at optimere din hjemmesides load-hastighed, eller allerede ved, at det skal ske, og blot ønsker hjælp til at finde og implementere de rette løsninger.