Sådan vækster du din mailliste

Selv i ordbogen kommer arbejde før succes. Derfor skal der arbejdes på at udvide virksomhedens mailliste, da det ikke alene handler om at fastholde eksisterende kunder, men også at udvide dammen til en sø og herefter til et hav. Fastholdelse af eksisterende kunder er billigere end at få nye, men nye kunder skaber vækst.

Sådan får du succes med din e-mail/lead-strategi

Det er ikke alene nok at have et stort kartotek af permissions til at sende nyhedsmails etc. For at vækste med en e-mailstrategi skal man fokusere på engagement fra modtagerne. Hvis du forestiller dig, at dit nuværende kartotek bestående af e-mails fra brugere, som har givet samtykke til, at du må sende dem nyheder, rabatter og lignende, er en dam, så skal du yde en indsats i at udvide denne dam. Din e-mailindsats afhænger af, hvordan du indhenter nye permissions fra nye potentielle kunder, som har interesse for dine produkter/ydelser. Det er essentielt, at du skaber værdi for modtageren, så denne har incitament til at opskrive sig, og hertil kan du gøre brug af flere leadgenererende kilder – både on site og off site.

Kilder til anskaffelse af nye permissions

En af de væsentligste kilder til permissions er din egen hjemmeside, og du skal som minimum have én mulighed for at generere nye opskrivninger til din e-mailliste. Leadgenerering gennem egen hjemmeside sker on site, og en anden form for leadgenerering er det, der sker ”udenfor” din hjemmeside – off site. I de kommende afsnit vil disse to kilder gennemgås.

Skab incitament til sign up på egen hjemmeside

Når en bruger besøger din hjemmeside – enten via direkte søgning, annoncer eller på en helt tredje måde, skal du skabe incitament til, at denne bruger skriver sig op på din e-mailliste. Brugeren har allerede vist interesse for dit brand/dine ydelser, så hvorfor ikke udnytte, at denne allerede befinder sig på din side?

Man kan påvirke brugere på siden på flere måder, når man ønsker nye permissions. En af de klassiske metoder er en tilmeldingsformular i footeren af hjemmesiden. Denne form for formular skal være ”fastgjort” eller ”embedded”, som det også hedder, således at det er gængs på alle de sider, som brugeren besøger. Baggrunden for dette ligger i, at de brugere, som har interesse i at vide mere og aktivt søger efter at skrive sig op, scroller ned i bunden af siden, fordi man er vant til at finde en tilmeldingsformular i bunden. Bemærk, at der står aktivt søgende, da de fleste brugere tilgår din hjemmeside grundet det, du tilbyder. Denne type for handling fra brugeren er ikke just den, der skaber volumen, men det kan diskuteres, at det er den med mest værdi/kvalitet, da brugeren aktivt har signet up.

Hvis brugeren ikke aktivt søger efter at skrive sig op, så kender alle til de pop-ups, der dukker op, når man har foretaget en handling på siden, eller når man har været i gang med en session i noget tid. Med pop-ups kan man formidle handlingsfremmende budskaber, som skal lede til et sign up. Alt efter type af virksomhed kan der være forskel på CTA’er (Call to Actions). Hvis man har en webshop med en formular i footeren og pop-ups, men at brugeren ikke har opskrevet sig, så er en sidste mulighed sign up inden transaktionen. Brugeren skal aktivt acceptere handelsbetingelserne, og oftest under denne kan man sætte flueben ved, at man giver webshoppen samtykke til at sende nyhedsbreve etc. Dog er det ikke et krav, at brugeren signer up.

Brugen af pop-ups

Før man gør brug af denne type, skal man gøre sig overvejelser om, hvordan denne pop-up fremstår. Der er typer af pop-ups, hvor nogle forhindre brugeren i at navigere videre, imens andre tillader det. Med de pop-ups, som forhindre videre navigering på siden, kræver det handling med det samme, hvorfor nogle brugere har en tendens til hurtigt at klikke på krydset, så den forsvinder. Dog kan det give mening med denne pop-up-type afhængigt af, hvilken type virksomhed man driver, og der er ikke noget ”one size fits all”.
Det man skal have for øje, når man vil implementere pop-ups i ens leadgenereringsstrategi, er ens målgruppe. Man skal have fokus på CTA’er, som skal skabe incitament – herunder budskaber, relevansen for målgruppen, hvornår pop-uppen skal dukke op, farver, og evt. billeder. Det handler om at skabe opmærksomhed og blikfang. Derudover skal man huske på, at pop-uppen skal afspejle sig brandet.

Brugen af gamification

Pop-ups er ikke alene begrænset til tekster, men også gamifications. Denne type er kendetegnet ved, at brugeren engagerer sig i en form for et spil, hvor denne skal afgive oplysninger og give samtykke, således at denne kan spille med. Spillene kan være quiz, lykkehjul, skrabelod eller noget helt fjerde, men formålet er det samme – nye permissions. Skabelse af incitament for gamifications er bl.a. rabatter, fri fragt, gavekort etc.
Hvis man antager at en hjemmeside anvender et lykkehjul, kan en pop-up dukke op, når brugeren har lagt noget i kurven. Her giver man brugeren incitament til at opskrive sig, da denne kan drage fordel inden sit køb. Lykkehjulet drejes og lander på 15%, og fordi brugeren nu har skrevet sig op, modtager denne en rabatkode på mail. Nu er denne bruger med i e-mailflowet.

Skab incitament til sign up udenfor egen hjemmeside

For at anskaffe nye permissions kan man som virksomhed også gøre brug af betalt trafik. Det sker gennem leadgenererende annoncer, som brugeren eksponeres overfor på bl.a. sociale medier. På sociale medier som Facebook og Instagram, som er blandt de hyppigst anvendte til lead ads, kan man som annoncør målrette sine annoncer. Gennem målgruppesegmentering har man mulighed for at indsnævre målgruppen på demografi, adfærd, interesser etc. Her betaler man en platform for at få annoncerne med tilmelding til nyhedsbrevet vist for potentielle leads. Det kan skabe større volumen, da man kan nå ud til flere og ikke mindst skabe kendskab til brandet. Vælger man denne kilde til leadgenerering, handler det om at målrette korrekt, skabe fængende content i form af budskaber og CTA’er, og visuelt content.