Ideer til søgeord: Sådan udvælger du søgeord

Øg trafikken til din hjemmeside med de rette søgeord
07/02/2023 · Organic search
Udvælg søgeord
07/02/2023 · Organic search

Selvom søgemaskinerne løbende får nye algoritmer, så er søgeordene en konsistent del af en websites ranking i Googles organiske søgeresultater. Bliv klogere på, hvordan du kan udvælge søgeord.

68% af alle online rejser begynder ved hjælp fra en søgemaskine. Af de 68% er det under én procent, som bevæger sig videre til side 2 af Google. Derfor skal du og din virksomhed ligge godt placeret blandt søgeresultaterne, så din målgruppe støder på dig og din virksomhed, når de surfer rundt online.

Vejen til at ranke højt på Google er blandt andet gennem kvalitetsindhold, som er optimeret til relevante søgeord. Men hvordan udvælger man de rigtige søgeord?

Bliv meget klogere her, hvor vi guider dig.

Søgeordsanalyse

Når du skal finde nye søgeord, kan du begynde med at lave en liste over mulige emner, som målgruppen er interesseret i og samtidig relaterer til din virksomhed. Find gerne 5-10 emner – fx kan en blomsterforretning have emner som; blomsterbuketter, juledekorationer, sæsonens blomster, pasning af planter, blomsternes holdbarhed eller lignende. Der findes flere metoder til at finde emner. Du kan fx tage udgangspunkt i dine kunders typiske spørgsmål eller bruge Google Analytics til at undersøge, hvilke søgeord din hjemmeside allerede ranker på. Efter du har lavet en liste af emner, kan du til hvert emne tilføje mulige søgeord, som kommer godt omkring de relevante dele af emnet.

De konkrete søgeord kan du finde ved hjælp af en søgeordsanalyse, som er et godt værktøj til at finde relevante søgeord, som brugerne søger på online. Du kan både foretage en søgeordsanalyse med og uden søgeordsplanlægningsværktøjer.

Søgeordsanalyse med planlægningsværktøj

Googles Keyword Planner er et godt værktøj til at få indsigt i søgevolumen dvs. hvor mange der søger på det specifikke søgeord. Søgeord bør dog ikke kun udvælges på baggrund af antal søgninger alene, men du bør også medtænke søgeordets relevans, konkurrenter på søgeordet, samt hvad det kræver at ranke på søgeordet, herunder autoritet, kvalitet og mængde af indhold.

I Google Keyword Planner kan du indtaste de ord og sætninger, der relaterer sig til din virksomhed. Herefter giver programmet dig en oversigt over de søgeord, du selv har indtastet sammen med en række forslag, der relaterer dertil. Her får du en idé om, hvad målgruppen søger på, inden for netop dit område. Ud for hvert søgeord kan du i Google Keyword Planner se:

  • Gns. antal månedlige søgninger
  • Konkurrence

Det er ud fra de parametrer, du blandt andet kan udvælge søgeordene.

Hvilken udvælgelsesstrategi, man vælger, afhænger af den enkelte virksomhed. De søgeord, som har mange månedlige søgninger, kan være oplagte at satse på, da der er mange brugere, som potentielt kan støde på en. For hvad nytte har det at ranke højt i toppen af Google på et søgeord, hvis ingen søger på det?

Ofte er søgeord med høj søgevolumen dog meget konkurrenceprægede, og det kan ikke altid betale sig at satse på dem. Derimod kan det for nogle virksomheder betale sig at satse på søgeord, hvor konkurrencen er lavere, da det er lettere at ranke højt. Derudover kan der også være søgeord med lavere konkurrence, som er relevante at ranke på, da de målretter sig mod mere købeklare brugere. Fx har søgefrasen “billige blomster levering” 210 månedlige søgninger, men “blomster” har hele 90.500 månedlige søgninger (Tal fra januar 2023).

Det er vigtigt at tage med sig, at der ikke findes “de bedste søgeord”. Det handler derfor om at udvikle en strategi, som hjælper dit content til at ranke højt og skabe trafik til hjemmesiden.

Søgeordsanalyse uden planlægningsværktøj

Det er også muligt at lave en hel fin søgeordsanalyse uden brug af værktøjer til søgeordsplanlægning. Her kan I tage udgangspunkt i de 5-10 emner, som I har fundet frem til, relaterer sig til virksomheden. I kan evt. udbygge og finde endnu flere emner.
Prøv herefter at indtaste ordene i Googles søgefelt, og se hvad der dukker op.

Her får man en indikation om, hvad brugerne søger på, og hvad de finder interessant. Dette er også en god måde at finde inspiration til mulige søgeord.

Brug både hoved keywords og longtail keywords

Når du skal vælge de endelige søgeord, bør du vælge hoved keyword og long tail søgeord. Hoved keywords er korte søgeord, som består af et til to ord. Long tail keywords er længere fraser bestående af tre eller flere ord. Det er bedst at have en SEO-strategi bestående af både hoved keywords og long tail keywords for at sætte langsigtede mål og samtidig kunne opnå succes på kort sigt.

Hoved keywords har ofte høj søgevolumen og dermed også større konkurrence sammenlignet med long tail keywords, hvor det er nemmere at opnå god ranking blandt søgeresultaterne. Tager vi igen udgangspunkt i blomsterbutikken, så er det fx nemmere at ranke højt på “Hvordan binder man en blomsterbuket” end blot på “blomsterbuket”. Samtidig er det nemmere at finde frem til målgruppens hensigt med long tail keywords.

Relevans og autoritet

Google tager ikke kun højde for søgeordene. Google vægter også kvalitet og værdifuldt content højt, hvorfor hjemmesider også vurderes ud fra relevans. Relevans og målgruppens hensigt hænger sammen. Tekster og andet indhold vil derfor kun ranke på et søgeord, der lever op til brugerens behov samt svarer på deres forespørgsel. Google vil ikke få noget ud af at ranke dit content højt, hvis det har lavere værdi end konkurrenternes tekster og indhold. At udvælge de rigtige søgeord er altså ikke nok, det kræver også, at teksten har kvalitet og svarer på målgruppens hensigt. For hvert søgeord har målgruppen en hensigt, som skal stemme overens med content, dit brand eller virksomhed kan producere.

Google giver også mere værdi til content med autoritet. Du skal derfor være eller have mulighed for i fremtiden at blive en troværdig kilde på søgeordet ved løbende at berige din hjemmeside med information og promovering af content for at opnå trafik og backlinks.

Når du er kommet godt i gang

Når du er gået i gang med strategien og er godt i gang med at producere og udgive content, bør søgeordene reevalueres hvert kvartal eller oftere. I takt med at du og din hjemmeside opnår stærkere autoritet i Googles SERP, kan du tilføje flere søgeord til din liste, samtidig med du vedligeholder din nuværende tilstedeværelse på tidligere søgeord.