Google lover aldrig noget – SEO-firma anklaget

16/10/2015 · Organic search
16/10/2015 · Organic search

I september i år trak Google for første gang i lang tid et amerikansk SEO-firma i retten i Californien, USA.

I september i år trak Google for første gang i lang tid et amerikansk SEO-firma i retten i Californien, USA. Grunden hertil var, at det amerikanske SEO-firma Local Lighthouse over en længere periode havde foretaget opkald til potentielle kunder, hvor de udgav sig for at ringe på vegne af Google. Derudover havde Local Lighthouse også garanteret potentielle kunder en placering på side 1 i søgeresultaterne på Google, hvis de lod dem udføre deres SEO-arbejde. Et løfte, som Google aldrig vil have eller har givet.

På baggrund af disse handlinger trækker Google nu det amerikanske SEO-firma i retten, hvor de står til at være anklaget for:

We-gauarantee-first-page-placement

  1. Falsk eller vildledende reklame
  2. Krænkelse af varemærke
  3. Illoyal konkurrence

Find anklageskriftet mellem Google og virksomheden Local Lighthouse her.

SEO western

Som digitalt marketingbureau ved vi hos ATAK alt om, hvilken western SEO-verdenen kan være at operere i. Der er hård konkurrence, og man skal kunne sit kram for at levere gode resultater. Dette har gennem tiderne fået visse firmaer inden for SEO-branchen til at ty til ufine metoder, som for eksempel at love mere end de kan holde eller at reklamere med samarbejde med Google for at få kunder på krogen.

Udover at have udgivet sig for at ringe direkte fra Google samt at have brugt Googles varemærke på deres salgsmateriale, garanterer Local Lighthouse også på deres hjemmeside deres kunder ”First Page Placement”.

Imod alle retningslinjer

Local Lighthouse har overskredet mange af Googles retningslinjer. Det fremgår bl.a. klart i Googles retningslinjer, at de aldrig foretager opsøgende telefonsalg eller support angående sider i Googles søgeresultat.

Denne sag understreger præcis det, som vi og mange andre marketingbureauer og SEO-firmaer forsøger at gøre klart for vores kunder, at man hverken kan eller bør love specifikke resultater på Google. Det er imod Googles retningslinjer, hvilket Google med denne retssag også får understreget seriøsiteten af.

(Kilde: https://www.hallaminternet.com/2015/googlescams-google-sues-seo-agency/)