Det skal du vide om Black Friday
Mange butikker og webshops forventer en markant øget omsætning og en travl fredag, når det er Black Friday fredag den 25. november 2022. De senere år har dagen nemlig været en sand fest for mange butiks- og virksomhedsejere, der har oplevet markant flere transaktioner og større omsætning end andre dage på året.
Fredag den 25. november 2022 går det hele i sort. Det er nemlig årets allerstørste handelsdag, hvor virksomheder i månedsvis har forberedt tilbud, annoncering og kampagner. Men hvad ligger egentlig bag Black Friday? Hvorfor holder vi det? Og hvor stort er det egentlig i Danmark? Vi dykker ned i det store handelsfænomen Black Friday.
Hvad er Black Friday?
Black Friday sparker julehandlen i gang med et brag den sidste fredag i november. Rigtig mange virksomheder og butikker vælger nemlig at køre Black Friday-kampagner med gode tilbud, rabatter og deals. Og det får danskerne til at lægge en masse varer i kurven – både i de fysiske butikker og online.
Det er egentlig en amerikansk tradition, der ligger dagen efter Thanksgiving, men over de seneste cirka 10 år, har danskerne taget tilbudsfesten til sig. Det betyder også, at de fleste shoppinggader vrimler med mennesker, og internethandlen eksploderer.
Hvorfor hedder det Black Friday?
Der er ikke helt enighed om, hvorfor man egentlig kalder det Black Friday. Nogen mener, at det skyldes, at gaderne bliver “sorte af mennesker”, mens andre påpeger, at det refererer til virksomhedernes omsætning, der “går i sort” – fra røde til sorte tal i regnskabet. Sorte tal i et regnskab betyder nemlig overskud, og Black Friday er dagen, hvor de røde tal forventes at blive sorte.
Hvad køber folk til Black Friday?
Rigtig mange slags virksomheder vælger at køre Black Friday tilbud. Men gennem de senere år er det blevet tydeligt, at der er nogle slags varer, som særligt ryger i danskernes indkøbskurve. Det er blandt andet:
- Tøj
- Sko
- Accessories
- Elektronik
- Kosmetik
- Legetøj
- Boligtilbehør
- Sports- og fritidsudstyr
- Smykker
- Hvidevarer
Det er ikke kun varer til en selv, der ryger i indkøbskurven. Rigtig mange mennesker vælger nemlig at bruge Black Friday til at købe julegaverne.
Hvor mange penge bruger danskerne på Black Friday?
Siden Black Friday kom til Danmark i starten af 10’erne, er tilbudsfesten blevet større og større. I 2014 blev der brugt lidt over 1,5 milliarder kroner, og i 2015, der var Black Fridays store gennembrud i Danmark, var det samlede forbrug på på knap 2 milliarder kroner. I 2017 blev rekorden slået med en omsætning på 2,11 milliarder kroner på selve dagen.
I 2020 blev Black Friday naturligvis påvirket af coronapandemien. Det kom blandt andet til at betyde, at en endnu større del af transaktionerne blev online. Derudover blev den store shoppedag også til Black Week, da anbefalingerne var at strække tilbuddene over en længere periode for at undgå trængsel. Det betød blandt andet, at store webshops oplevede, at omsætningen steg med 20 procent over hele ugen.
Sidste år i 2021 blev Black Friday igen til Black Week, og her vurderede Dansk Erhverv, at omsætningen over hele ugen løb op på mere end 3,2 milliarder kroner udelukkende på nettet.
Hvordan påvirker den nuværende krise årets Black Friday?
Hvordan det ender i år, må tiden vise. Men forventningerne til årets shoppingdag(e) er naturligvis påvirket af inflationen og de stigende priser. Danskernes forbrugsvaner er nemlig påvirket, og pengene rækker ikke så langt, som de har gjort. Det kan komme til at påvirke årets Black Friday/ Black Week. Dansk Industri har lavet en undersøgelse, der viser, at kun 14 procent er helt sikre på, at de skal shoppe Black Friday. Sidste år var det 25 procent af danskerne, og i 2020 var det hele 38 procent, der med sikkerhed ville shoppe på Black Friday.
Black Friday ramt af en modbølge
I takt med at tilbudfesten har fået sit tag i Danmark, er der også kommet en modreaktion, hvor vi ser virksomheder og kunder, der boycutter eller re-tænker Black Friday. Argumenterne handler særligt om klima, bæredygtighed og et unødvendigt forbrug, men også kunders forventninger til urealistiske rabatter har man set som et argument for at droppe tilbudfesten. Det har blandt andet resulteret i tendenser som Green Friday, resale-kampagner, ’Buy Nothing Day’ og mange flere.